KOUTOKEINO HERRED. 7l Omkring Moskohalvarre gjør elven og dalen en voldsom sving, 2l1oskohalsvingen, saa at den fra sydlig faar en næsten nordlig ret- ning; senere bliver retningen mere østnordøstlig indtil det første beboede sted Moarta.sj, ca. 12 km. ovenfor Koutokeino kirkested. Strækningen fra Moartasj til Koutokeino kirkested er ikke ensformig. Her er birkeskog i skraaningerne paa begge sider af elven og hvide fjelde i baggrunden; snart sees en «krake» fuld af hø, snart en fiskergamme, hvor finnerne om sommeren opholder sig, medens de fisker i elven, og i slaatonnen, naar de høster sine udslaatter; snart sees et stillads af dem, fjeldfinnerne bruger nær sine telte til at opbevare sine sager paa. Selve Koutokeino kirkested, 264 m. o. h., er trist, øde og nøgent, beboelsen tynd og spredt. Den smule birkekrat, der endnu staar igjen oppe i bakkerne, kan neppe kaldes skog. Rundt om den lille rødmalte kirke, der ligger høit oppe paa en sand- mæle, staar nogle vakre birketræer. Fra Koutokeino nedover eller nordover er dalføret vidt, og i dalbunden er der en række af sjøer eller rettere udvidelser af elven. Fjeldene træder mere tilbage, saa landet er ikke høit, og der er hist og her birkeskog, som oftest er tynd. Dalbunden sænker sig overmaade langsomt; en større foss er der i Kouto- keino kun et sted, nemlig før man naar indsjøen Golddem(javrre; fossen her heder Nieiddagorööe (Pigefossen), hvis fald er ca. lO m. Længer nede ved Altenelven nedenfor det sted, hvor bielven Matsejokka falder i, ligger Matse paa elvens østside, hvor der før har ligget et i missioustiden 1721 opført finnekapel, der hørte til Alten-Talvik præste eld. Det blev nedlagt l778, da menig- heden kom til Koutokeino sogn efter grændsereguleringen i 1751. 20de juli 1778 skriver biskopen til provst Jersin .— «4 smaa vinduer, en liden klokke samt den kalk og disk, som tilhører Masi forfaldne kapel, tillades fremlagte til det nye opbyggede for- samlingshus i Karasjok.» Menigheden var for det meste bort død, og den øvrige rest dels flyttet til sjøen, dels lagt til Kouto- keino kirke, saa at kapellet ikke mere brugtes. Tomten efter kirken ligger nu i en birkelund. Da1føret, der i Koutokeino hele veien ligger noget over 20() m. o. h., bevarer sin karakter med vid vandfy1dt dalbund længer nordover gjennem sjøeme Ladna(javrre og Virdm;javrre til henimod grændsen mod Alten; her kniber dalføret sig sammen, og elven løber ind i Alten i et gjel saa trangt, at det er helt utilgjængeligt. Landet paa Koutokeinoelvens vestre eller venstre side er mod vest begrændset af Tromsø amts østgrændse, me- dens det mod nord grændser til Alten. Her er to hovedda1fører Matsejokkas og Tsjabardu-s:jokkas, hvilke begge med sine elve først har retning mod syd og saa bøier
