72 FINMARKENS AM‘r. halvcirkelformet mod øst og østnordøst, ligesom tilfældet er med selve Koutokeinoelven, der gjør en lignende sving. Disse dalførers eiendommelige bøining i en halvcirkel staar vistnok i forbindelse med den eiendommelige fordeling af landets høide, idet de største høider ligger nordligt i Alten og ’I’alvik, saaledes som tidligere forklaret (bind I, pag. 93—-95). Af de trigonometriske punkter i denne vest for Altenelven liggende del af Koutokeino herred er der intet, som naar 1000 m. o. h. Høiest er grændsefjeldene mod Kvænangen i Tromsø amt, Mollijus, 970 m.,4 og længer nord ligeledes paa grændsen Loakkava“rre, 897 m. Nær grændsen mod Koutokeino, men i Alten herred og nær grændsen mod Kvænangen naar Nupp(*varre (Stump- fjeld) 83l m. Af de fjelde, som ikke er grændsefjelde, er T.s:jara- mø-re sydlig for den store indsjø Tsjarajam-re det høieste, 881 m. De største høider ligger efter dette i herredets vestlige og nordlige del, og det er vel dette, der er aarsagen i, at bielvene lange strækninger strømmer mod syd, modsat hovedelvens ret- ning, som er mod nord. Det landskab, som ligger foran en paa den høitliggende fjeldmark fra Nuppevarre og sydover, er øde, men storartet. Over- fladen er langsomt bølgeformet, denne bølgeformede overflade gjentager sig uafladelig. En brat side eller en aas. der hæver sig noget over de almindelige omgiVelser, er sjelden. Overfladen er uden vegetation, kun hist og her skjuler sig nogle vantrevne kvister af dvergbirken og enkelte andre Vækster i de forsænkuinger, hvor der er lidt ly mod de isnende storme, som frit stryger hen over det nøgne land. Ens1ige indsjøer hviler i de større bæk- kener i landskabet, og de, som er store, bidrager til at øge det ensformige i omgivelserne. Og de mindre sjøer kan ikke live op synderlig; thi intet træ eller nogen vækst væder rødderne ideres gulagtige vand, og ingen snegl kryber paa den nøgne bred, og ingen fugl stryger hurtig hen langs overfladen; kun i dybet holder til mange fiske, som finnerne kommer for at fange om høsten. Om sommeren holder tætte skyer af myg til omkring disse vande og lægger en hindring i veien for reisen paa denne aar-stid. Om vinteren er alt frosset til, og i 8 maaneder er jord og vand forsvundet under sneens liglagen. Man synes under reisen altid at befinde sig midt i et land- skab, som ikke veksler, og da man stadig isamme retning fjernt mod vest ser alperækken i Lyngen, saa faar man følelsen af, at man ikke avancerer. Paa denne maade fortsætter myrer, skraaninger og rygge uafladelig, idet kun et lemæn nu og da løber hid og did under farten. En af de største sjøer i denne nordvestlige del af Kouto- keino er Ts:joalbmejavrre, der ligger omtrent 682 m. o. h. Paa
