?(—l FINMARKENS AMT. Grændsen mod Kvænangen og Reisen er omtalt tidligere (bind I, pag. 6O og 6l), og ligesaa er grændsen mod Enontekis og Enare fra græudserøs no. 309 til røs no. 341 og videre langs elven Skie?öamjokka omtalt (bind I, pag. 54—56). — Som berørt er der et fællesdistrikt, hvor baade Koutokeino og Karasjok finner kan beite med sine ren. Ved kongelig resolution af 13de juli l871 er dette distrikts grændser bestemt. ‘ Eierne af rensdyr i Finmarken er ved lov af 7de september 1854 § l forbeholdt e11eret til at holde. rensdyr til vinterbeite inden det distrikt, hvortil eieren selv høre1:. Der er da fastsat følgende grændser mellem Koutokeino præstegjeld og Karasjok sogn paa strækningen fra Jesjavrre til rigsgrændsen: a) Kouto- keino herreds østlige grændse gaar fra Jesjavrre langs Jesjokka til Sjuosjavrre. langs Vuottasjokka til Vuottasluobal over Vuot- tasoaivve, Duddioaivve langs Galbbajavrres østre bred til Akkenes- jokkas og Karasjokkas forening til Buoldsjajavrre, derfra til Duocaja“vrre langs Duocajokka til dennes forening med Bavtajokka, derfra nedover mod Noarvas, hvor den bøier af mod øst langs Dædnoma-kvareks nordre skraaning, videre til Duojajokka og Anarjokkas forening, langs Anarjokka til Cuppulskaiddes nord- spidse, der støder til rigsgrændsen; b) Karasjok herreds vestlige grændse gaar fra JeSjavrre langs Jeëjokkas østlige bred til eidet Dottamuotke, derfra til Dækkevarre, derfra til Sjallsjokka, derfra til Bas-tajokka Gaibbe, derfra til Gurbismussir og derfra langs Duojajokka til A11arjokkas og Skieððamjokkas sammenløb; c) den landstrækning, som ligger mellem grændselinjerne a og b for- bliver til fælles afbenyttelse for begge herreders reneiere. Koutokeino herred deles af Altenelven eller Koutokeinoelven og dens dalføre i to omtrent lige store dele, en vestlig og en østlig del. Hele den vestlige del ligesom den sydlige del har afløb til Altenelv, og vistnok har ogsaa landet øst for Altenelven afløb til denne, men strækninger i Koutokeino herreds østlige del har afløb til Tanas bielve. Koutokeinoe1vens eller Altenelvens dalføre har-i den øverste del store, sammenhængende myrer-, der ofte er næsten ufarbare. Som dalens øverste del faar regnes omgivelser-ne ved Bogge:javrre, 451 m. o. h., nær grændserøs no. 311. Dalen har her sydøstlig retning. Der er mindre aaser her ved elvens øverste del, saaledes Hansavarr(— (Hansfjeldet), 497 m., og Moskohalvarre, 473 m. Dalbunden er her i den øvre del paa sine steder saa flad, at den om vinteren gjør indtryk af at være en sammenhængende is— og snedækket indsjø.
