sYnvABANGEn HERRE1). 471 Toppe er: Mid(Zjeld, trigonometrisk punkt, 306 m., Bran(lshau- gene, 253 m., Haukberget og Sfabbursfleld, trigonometrisk punkt, 234 m. Der er lidt birkeskog rundt Brandshaugene, og ei heller er der frit for furuskog fra Munkelvens øvre del og rundt Hauk- berget henimod Brandshaugene. Sandne-S—elvens dalføre gaar nordøstlig fra Finlands grændse til Sandnes ved Langfjorden og er en trang dal med temmelig bratte sider ned mod dalbunden Dalen er ubeboet undtagen i den nederste del. Dalsiderne er“ bevoksede med birkeskog og endel furuskog omkring Langvatn og længer op. Strækningen mellem Sandneselven og Langfjorde’n med Bøkfjorden i vest og Pasvikelvens vasdrag med den russiske grændse i øst og syd deles ved Langfjorde11 og Langfjordvatns vasdrag Det er en særdeles betydelig strækning, og det er den, som indeholder Finmarkens største furuskoge, hvis areal udgjør over 1000 km.Ë Hele den sydlige strækning fra Grændseneset, røs no. 355, og langt nordover bestaar af aaser paa opimod 2O0 m.s høide, og saa er der svære myrer, betydelige indsjøer og endeløse furu- skoge, der ligger saa afsides, at det hidindtil ikke har lønnet sig at afl1ugge dem. Toppe eller aaser i den sydlige del nær den finske grændse er efter de paa rektangelkartet givne navne: T(mgej)eld, trigonometrisk punkt, llO m., R(PU8Gk-9jj6ld, l89 m., -S’((Þin“Zj(1ld, trigonometrisk punkt, 204 m., og Halle1;fjeldet. Vestligere paa selve grændsen ligger Hareryggen, trigonome- trisk punkt, 180 m.; nordligere Kulfleldet, 22O m., Grændser-abben, trigonometrisk punkt, 215 m.; ogsaa de to sidste er grændse- fjelde mod Finland. Østligere ligger Stabbursfleld, 184 m., GauIgfjeld, l51 m., Lyng- klumpen, 236 m., nord for Bugtløsvatn Haglklumpen, 36O m. (paa grændsen mod Finland). Nutschjavrevarre ligger paa grændsen; østligere følger Ramoks- klumpen, trigonometrisk punkt, 282 m., og end østligere Malbæk- jjeld, 203 m. Hu-smosefleld, trigonometrisk punkt, 2l3 m., ligger paa øst- siden af Husmosvatn; østenfor dette ligger Brands-fleld, 203 m., og nordligst op for Langfjorden ligger Sandnesjjeldene, 25O m. Den sydligste og mellemste strækning af det her omtalte land er, som nævnt, skogdækket, men i den nordligste del for- svinder furuskogen. Vel er der lidt spredt furu langs Langfjor- den og opi Sandneselvens dal, men Sandnesfjeldene og fjeld- strækningen sydover fra dem er snaue, indtil man nærmer sig Sagelvvatn og Husmosevatn.
