470 FINMARKENS AM’I’. Dalen gjør et noget ensformigt og fattigt indtrykt med sit uendelige birkekrat og de nøgne sand— og lerbakker, men er dog ikke blottet for en egen skjønhed og ynde, naar solen en varm sommerdag spiller henover det friske birkeløv og de grønne enge, hvor ogsaa en hel mængde pragtfulde blomster f1—yder øiet. Landskabet gjør i det hele et godt indtryk paa en vakker sommerdag. Elven er dalens eneste kommunikationslinje. Vistnok gaar der om vinteren en livlig trafik til Fin1and; men det sker med ren og pulk over islagte og snedækte myrer eller gjennem Enares lune skoge. Om sommeren er det møisommeligt at færdes til- fods over myrer og moradser. Strækningen mellem Neidenelv og Munkelv med Munkfjords indre del grændser mod sydvest til Finland. Her er temmelig lave aasstrækninger med mellemliggende smaa- vande, Store myrstrækninger og Sandmoer. De høieste fjelde lig- ger i den nordvestre del, hvor Graajjeldene (Oaivek) naar 296 m. I hjørnet mellem Neidenelvens nedre løb og Munkfjorden ligger Bordehøgda, hvis høieste top er 16O m. Munkelven-S daO“øre kommer fra den finske grændse i nord- østlig retning og m1mder i bunden af Munkfjorden; her ligger nogen bebygning. Dalbunden har nogen birkeskog og furuskog, og paa siderne er store myrer. Nogen bebyg-ning ligger i side- dalene nær den finske grændse, saaledes Svart(lalen (ðappisrogg(=) og Gjeddeb(Pkken (Havggajokka Strækning-en mellem Munkelv med Munkfjord, Neidenfjord og Korsfjord og Sandneselvens vasdrag med Langfjorden deles ved Korsdalen, der fra Munkfjordens bund gaar op sydøstlig og fortsætter henimod Langvatn i Sand- neselvens dalføre. Den del, som ligger nordøst for Korsdalen, er et fjeldplateau af ringe høide over have-t, med nogle toppe, skilte ved smaa- vande, myrstrækninger og elvedrag. Landet falder noksaa brat mod Munkfjorden og Neidenfjord og mod Sandneselx-ens dalføre. Toppe fra syd og nordover er: Korsdalsjjeld, 302 m., Angel- jfj(’Z(Y(’Il6— 319 m., Skimeld, omtrent midt i partiet, Simleffeld, tri- gonometrisk punkt, 235 m., og Strømsbug()9’eld, trigonometrisk punkt, 212 m. Fjeldstrækningen fra Korsdalen mod nordøst op for Lang- vatn og Sa11dneselvens dalføre kaldes Hamme)îfjeldene (Væöer). Strækningen sydvest for Korsdalen har nogenlunde samme karakter, men siderne falder slakere mod Munkelvens og Sand- neselvens dalfører.
