472 I—’INMAliKENS Amt Langjfforden med Langjjordvafu deler den her omhandlede strækning Fra Ôoalbmejavrre strækker der sig en flad myr vest for Svanvik og over til Langfjordvatns nordre ende, og paa øst- siden af denne myr-, der er flad og omgivet af blandet skog. fører en 9 km. lang kjørevei over; saa følger i dalen det 6 km. lange Langjjordvatn med retning fra syd til nord, l0 m. o. h. Mellem LangfjordVatn og Langfjorden er et eid, hvis længde paa rektangelkartet er noget over l km., men som i virkelig- heden neppe er mere end V2 km. O Den største bebyggelse ligger ved søndre ende af vandet paa gaarden Str-and (kvænsk: Ranta); her ligger ogsaa kredsens skole med internat. Langfjordvatn har samme retning som fjorden, de samme lave aaser paa begge sider, og furuen begynder at blive frem- trædende i skoglierne. Baade paa østre og vestre side er endel opdyrkede pladse, beboede dels af nordmænd, dels af kvæner. Over Langfjordeidet til Langfjordbotn gaar en kjørevei. Eidet gjennemstrømmes af en liden elv, og over det er kjøre- veien anlagt. Her bor foruden fire kvænfamilier ogsaa en norsk familie, og herfra foregaar udskibningen af det meste af den brændeved, Sydvaranger udfører. Om sommeren er hele stran- den rundt om fjordbunden garneret med vedstabler, og hele som- meren og høsten igjennem gaar baad paa baad med sin vedlast til byerne paa nordsiden af Varangerfjorden 2OO favne udføres aar om andet fra Langfjorden. Lang-fjorden er tidligere omtalt under fjorde (bind I, pag. 248). Strækninge11 mellem Langfjorden og Langfjordvatn i vest og Pasvikelvens dalføre i øst er ogsaa over den allerstørste del skog- dækket land, idet det kun er den nordligste, nær det bebyggede land liggende del, som er snau eller har udhugget skog. Paa denne strækning mellem Langfjorden og Langfjordvatn i vest og Nedre Klostervatn i øst ligger store strækninger med fattig haard jernmalm fra Bjørnevatn i nordnordvest til Næverskruk- bugten i sydsydøst. Toppe paa denne strækning er: Br(end(fjeld, 168 m., syd- vest for Næverskrukbugten, Svovlberget, nord for denne bugt, Bjømefleld, trigonometrisk punkt, 228 m., Brandsjjeld, 206 m., og nordligst KirkenesZjeldene, l8O m. høie. Pasvikelven, der paa en lang strækning danner grændsen mellem Norge og Rusland, har intet udpræget dalføre, idet om- give1serne er lave. Denne elv med dens omgivelser er nærmere beskrevet under elve (bind I, pag. 3l2); her skal kun dens leie kortelig on1tales. Elven kommer ind fra Finland; danner syd- ligst paa grændsen en indsjø, Gelsomio-ja-Crre, udvider sig norden- for Hestøfossen til et betydeligt vand, Rensvatn, danner saa paa
