422 FINMARKENS AMT. 1s9o. 1900. Faar . . . l 603 l083 Svin . . . . 1 I Rensdyr . . 21 56O 21 349 Høns ....... 89 l43 Kjørene er en gammel finnerace; de er ikke store, men ud- mærkede melkekjør. I 185O—1860 kom der okser fra Rusland, men russekjør er der ikke nu. Der er i de senere aar gjort forsøg med indførelse af stam- okse fra Nordland, men befolkningen har ikke været tilfreds med afkommet. Fædriften er Næsseby herreds fornemste næringsvei næst flskerierne i Varangerfjord, til hvilke ikke alene befolkningen i Næsseby herred, men i gode aar ogsaa den længere inde i lan- det i naboherrederne boende befolkning søger. Paa grund af den forholdsvis lette adgang til foder paa ud- slaatterne og de gode beiter burde fædriften staa høiere. Der er mangesteds tilgang paa hjælpefoder, ved kysten af- fald fra fiskeriet, taug og lyng, inde i landet renmose. Disse surrogater udgjør ofte endog hovedfodret. Kjørene giver alligevel ofte i forhold til sine livsvilkaar og sin størrelse en betydelig melkemængde. Ved omhyggeligt udvalg af avlsdyr og godt stel vilde denne race kunne bringes op til at blive et fordelagtigt melkekvæg. En del kreaturer opdrættes til salg. Heste kommer fra Finland, men disse heste har adskillige feil, daarlige ben. Nu er der kommet hopper af fjordrace; de passer bedre. Der opdrættes nogle heste. Sauerne er den gamle finnerace blandet med cheviot. De fastboende i Næsseby herred har Som regel ren, som om sommeren følger flytfinnernes renhjorder og passes mod en vis godtgjørelse En hel del af de ren, som streifer om paa Varangerhalv- øen om sommeren og i Sydvaranger om vinteren, regnes for hjemmehørende i Næsseby; der angives ved tællingen i 19O0 over 21000 ren. “ Om sommeren beiter renhjorderne paa Varangerhalvøen Ved det mellem Varangerfjordens bund og over“ til Tana opførte rengjærde, Skippagurraø(erdet, som efter bevilgning i l893 er bleven istandsat og gjenopført, holdes renen paa Var- angerhalvøen hele sommeren. Gjærdet bestaar af høie pæle med paaspigrede vandrette bord.
