N‘ESSEBY HERREn. 421 Sand forekommer nær de større elve. I den indre eller vestligste del af distriktet er jordsmon- net gjennemgaaende myragtigt, hvorimod i den ytre eller øst- ligste mere stenet og gruset. Dyrket jord er der i Næsseby herred kun langs Var- angerfjord. I den senere tid er ikke saa lidet nyland ryddet og taget under dyrkning. Korn modnes ikke. Der avles lidt poteter i Næsseby, men nattekulden kommer tidlig, og jordsmonnet er ikke særlig godt for poteter. Men naar frosten ikke tager dem, kan der blive gode poteter. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ....... . 0.0 km.2 Eng . . 3.4 » Ager og eng. . ...... .... 3 .4 km.“’? Skog ............ . 100.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer og myr . . 3136.6 » 3240.0 km.9 Flere steder er man begyndt at beskytte sin engmark med gjærder, afgrøfte marken og behandle og opbevare høet om- bygg-eligere. Næssebys befolkning er i de senere aar sammenlignelsesvis gaaet ikke lidet fremad med hensyn til jorddyrkning. Der er haab om, at strækninger, som sælge-s, inden ikke lang tid vil blive optaget og ialfald delvis ryddet til slaattelaud, til varig nytte. Havnegangene er særdeles gode, især i den vestligste del af herredet, hvor gode beiter støder til bopladsene. Længere ude i distriktet er ogsaa gode beiter, men her længere op fra boste- derne, saa det falder besværligt for kreaturerne at naa op til hav- ningen. Sæterbrug her i en afstand fra bygden af 5—10 km. vilde vistnok være heldige. Paa sydsiden af fjorden, hvor ogsaa befolkningen er tynd og spredt, findes kun maadelige havnegange og for enkelte bosteder næsten ikke. Paa nordsiden af fjorden, i afstande af 5—2O km. fra byg- den, findes mange store og gode „fjeldslaatter; ligesaa ovenfor fjordbunden og i Sukidalen, men ikke paa fjordens sydside. Kreaturhold samt fjærkræ i Næsseby herred: 1890. 1900. Heste. . . . . 9l 118 Storfæ . . 749 6l9
