294 F1NMARKENS Amt Lakseelven kan roes 2—3 km. Østbotn og Vestbotn fryser; paa østsiden fryser fjorden fra Bør-selven og indover 3 mil, paa Vestsiden til Kolvik. Isen ligger fra slutningen af februar til mai. Jordsmonnet i Kistrand herred er mest sand og sandmoer med skrind, tynd jord, dels er der rullestene og grus i bunden. Paa enkelte steder i Lakselvens dalføre er der ler og lerblandet sandjord. Den bedste jord er i Lakselvdalen og i Børselvens dalføre. Ved de større elve bestaar jordsmonnet hovedsagelig af sand, tildels lidt lerholdigt, men ved elvebredderne kan der optræde endog flyVesand. Paa enkelte steder træffes ogsaa ler af be- tragtelig mægtighed, saaledes i Skogende, Østbotn og Ildskog. Der er ogsaa endel myr; i sin helhed er jordbunden i herredet skrin(l. I Kistrand faaes byg, havre og rug aldrig modent, og poteter kun i enkelte aar. Poteterne sættes, eftersom aaringerne er, dels i slutten af mai, men almindelig i begyndelsen af juni og kan spises i slutningen af august. De tages almindelig op midti september. Engene begynder i almindelige aar at grønnes sidst i mai og begyndelsen af juni, slaatten begynder sædvanlig i første halvdel af august. Man har i ældre tid forsøgt kornavl, men har ikke senere gjentaget forsøget. Nu avles kun lidt næper, gu1erødder, kaal- rabi og kjøkkenurter. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ....... . 0.0 km.2 Eng . . . 2.7 » Ager og eng ......... .... 2 .7 km.2 Skog ............ . . . l50.0 =) Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne . . . 4687.3 » 4840.0 km.9 Der er græsrige enge ved Børselven og ved selve Kistrand, skjønt her tildels er meget myret. Der er nogle udslaatter i dalene. Hjemmehavnene er paa de fleste steder daarlige, mange steder rent usle. 0pefter de større dalstrøg er der gode fjeld- beiter, men det er hovedsagelig hestene, som slippes her, da fjeldbeiterne ligger for langt fra bopladsene til at kunne benyt- tes som hjemmehavn, og sæterbrug har ingen begyndt med. Dog
