KlSTRAND HERRl-2D. 2Sl?3 I LaZx;S—elvPn, der“falder ud i bunden af fjorden, gaar laks, sjøørret og røyr op i-elven ca. 40 km. Laksefisket giver aar om andet fra 800 til 4000 kg. I ældre tid for l863 blev fisket drevet med ruser i overst:engsel og senere ved ødelæggende redskaber, idet flere garn l)andtes sammen, hvormed man «sopede» elven. Senere er fisket drevet ude- lukkende med sættcgarn, indtil elven blev bortleiet til sportsflske. I Stabburs-elv kan flsken gaa ca. l4 km. op i elven. Fisket har i de senere aar ikke været af særlig betydning I Bør-§elcP kan fisken gaa op ca. l2 km. Fisket har i de senere aar kun været ringe, siden drivgarnsfisket blev forbudt. I Old(’7ZZjO)’(Z(’Z’l)(’I). som falder ud i bunden af Olderfjord, kan fisk gaa op ca. 4 km. I 1S‘mør)(jordelc-en kan fisk gaa op ca. G km. Fisket er høist ubetydeligt og foregaar kun ved elvens udløb i sjøen. I ]xÎj(eselv(W, paa østsiden af fjorden, gaar kun smaafisk op ca. 10 km. Indsjøer. Der er talrige indsjøer i Kistrand herred, men kun nogle faa er kartlagte og maalte Tidligere er omtalt Gagga- javrre, Nedre Y1akselvvatn og Øvre LakselmBafn. Nær mod Alten herreds grændse ligger Rok-kom-af)r, 3’7l m. o. h., og Holm-vatn, 394 m. o. b. Va11dene lægger sig som regel i Oktober og gaar op i mai; de kan ligge til juni og endog langt ud i maaneden. Der er en masse fjeldvande, og der flskes adskillig vaar og høst. Foruden laks er der ørret, røyr, harr, lake, gjeddc og abbon Paa laks og sjøørret er Lakselven uden sammenligning den fiskerigeste. I Stabburselven gaar ogsaa en god del laks op samt desuden en masse stor og fed sjøørret. I Børselve11 er der mindre laks, hvorimod meget sjørøyr og sjøørret. Meget harr er der i den øvre del af I‘akselven. God fjeldørret og myr er der overalt i de talrige bække og vande. Som er saa store, at de ikke bundfryser om vinteren. Kistrand herre(ls kyst ligger ved Porsangerfjorden, der tid- ligere er omtalt (bind I, pag. 241—-42). l)en inderste del af fjorden er, som omtalt, meget grund. Ret ud for Stabbursnes er der ved ebbe— og flodskifte saa stærk strøm, at man ikke kan ro mod strøm1nen. Bunden er en lang strækning meget storstenet, og da der er meget grumset, maa man under seilads bruge stor forsigtighed. Fartøier, som f. eks. en jagt, flyder knapt igjennem ved flo(l sjø.
