KISTRAND HERm::n. 295 benyttes en del af de fjernere liggende græsmarker som ud- slaatter, som f. eks. ved Børselven, Brænnelven, Lakselven og Stabburselven, hvor udslaatterne spiller en vigtig rolle. Brænn- elvda-len er vistnok forholdsvis rigest paa græs. Det mudre(1e vaarvand oVerskyller her under vaarflommen slaatterne, hvor græs- set efter dette vokser frodig. Kreaturhold samt fjærkræ i Kistrand herred var: 1890. 1900. Heste . . . 16l 223 Storfæ . . . . l 345 l 164 Faar . . . 2 86l 2 088 Gjeter . . . 40 4 Rensdyr . . 18O 42 Høns . . 24 29 Kjørene i Kistrand er finmarkskjør; lidt rnssekjør fra Vadsø var der tidligere, men nu er der ingen. Der bar tidligere været stationeret stamdyr af cheviotracen 1 Lakselv, og saueslaget kan endnu sees at bære mærker af blan- dingen. Men Sauerne er i almindelighed smaa. Der findes et par hundrede heste i herredet, og de er omtrent udelukkende af egen avl. I den indre del af herredet er der nu en hest omtrent paa hver gaard, og disse porsangerheste er gode og eftersøgte. — Der er kun faa rensdyr hjemmehørende i Kistrand, men fje1dfinner fra Karasjok beiter med sine ren paa begge sider af Porsangerfjorden; fjeldfinner fra Koutokeino beiter ogsaa paa vestsiden. Der flytter til og gjennem herredet paa begge sider af Por- sangerfjorden ca. 14 O00 rensdyr. Endel af disse flytter udover og forbi herredsgrændsen, og endel beiter paa grændserne til naboherrederne. Omtrent halvparten af ovennævnte antal eller 7—-8 0OO rensdyr kan siges at beite om sommeren indenfor her- redets grændser. K Rensdyr var der paa Store Tamsø ca. 40 stkr., tilhørende Repvaag ha-ndel. I Kistrand herred er der adskillig dyrkbar, men udyr- ket jord. I Stabburselvens dalføre er der dyrkbar jord paa enkelte steder fra elvens udløb til henimod 1 mil i vestlig og sydvestlig retning fra fjorden. Jordsmonnet er ikke godt; især paa elvens sydside eller østside er det meget tørt og skrindt, høie sandmoer, u
