268 I—’INMARKENS AMT. De øvrige vær lagdes først til Hjelmsø, senere dels til Inge og dels til Kjelvik præstegjeld Paa Rodes tid var tomten af Tunes kirke synlig. I 1694 heder det: «0g er Tunes Kircke for Rom Tid siden blev[en] ødde, at nu aleene siunes Sylerne af samme Kireke.» Kirken har været 9 m. lang og 6 m. bred; muligens har den havt et lidet kor. Kirkegaardsmuren var endnu i 1889 nogenlunde hel, og kirkegaarden blev brugt længe efter kirkens nedlæggelse. Paa fiskeværet Tunes har der ifølge sagnet langt tilbage i tiden været 33 opsiddere, medens der nu kun er en, som nedsatte sig der, efterat stedet længe havde ligget øde. Her stod en liden kirke, den nordligste i Europa. Kirkens største rigdom var en kveite, som var arbeidet af rent selv og skjænket af de fra sagn kjendte Tunesbrødre. Engang de to brødre var paa fiske, havde de ikke faaet mere end en kveite af middels størrelse, da det blev storm, saa hav og himmel stod i et kav, og det syntes uraad at l)erge livet. I sin nød lovede brødre11e, at de, hvis de kom iland, skulde give kirken paa Tunes en kveite af sølv, saa stor som den, de havde i baaden. Da lagde uveiret sig straks, snekavet lettede, og de to brødre kom lykkelig og vel iland, og de holdt sit løfte De arbeidede en kveite af selv og hængte den op i kirken,—hvis prydelse den var i mange aar. Men en julekveld kom der til Tunes en russisk røverflok, som ha-vde dræbte kamerater at hevne; thi Tunesbrødrene havde flere gange dræbt eller forjaget russere, som hjemsøgte Finmarken Brødrene forsvarede sig tappert, men maatte bukke under for overmagten. — Gaarden blev plyndret og kirkens Skatte blev bragt ombord i det russiske skib og ført til Rusland. Den kostbare sølvkveite kom til Moskva og skal hænge i en af kirkerne der. Om Stappen kirke heder det den 11te juli 1694, at den var af sagbord. «Ved denne Kircke er ingen grafsted, ti Ligene føris til T11ne[s] Kirckegaard Vi Miil Veij.» I 1697 blev en ny kirke af tømmer opsat. Stappen kirke blev nedlagt efter reskript af 2Ode mai 1746. Stedet er nu ubeboet. I 1889 var kirkens tomt synlig Svea Jørgenssen, præst paa Stappen, havde efter thingsvidne i l609 «en tid lang holdt sig her i været for vores sjælesørger», men da han levede sammen med en anden mands kone og havde kaldt en danemand for tyv, maatte han love straks at forlade Trondhjems stift og aldrig komme tilbage
