a1AAsø HP;HnEo. 269 Maasø kirke nævnes først 1ö68, var i 1694 («nogenledes god». Altertavlen af 1667 kom senere til Hasvik kirke. Et par smukke messinglysestager med «høie picker udj til Vox lius» var foræret af sorenskriver Laurits Nilssøn Bøg(:ad, hvis navn stod paa dem. Desuden fandtes i kirken sølvkalk og disk og et bjørneskind. I l694 heder det om kirkegaarde11, at den behøver «blifve repareret, saasom den er ganske forfaldeu, og Som nu ugierne fornemmes denne Kirckes tilhør(ende) Almues Uomhyggelighed for Guds Kirckes Ager at lade saaledes henstaa, det Ligkisterne mesten deels staar ofver Jorden, ia endeel mr-sten AabenÞä. Inge kirke blev i 1747 flyttet til Maasø Hode skriver: «Straks vestenfor “handelsstedet HavøSund ligger nu ogsaa sognets kirke, der i de sidste aar er hidflyttet, eller saagodtsom ny opført, fra den l mil østligere beliggende Maasø (ɔ: Maageøenl, hvor den forhen stod, og efter hvilken derfor sognet benævnes.—-:— Maasø kirke blev nemlig efter resolution af 9de juli l831 flyttet til Havøsund; kirken blev indviet her i l834, men i l865 atter flyttet til Maasø. Om K)2areiken skriver Paus ca. l75O: «Tilforn kirke annex til Ingø»; stedet hører nu til Maasø kirke. Upaalidelige er sagnene om kirker i Repparfjord, paa en holme i Refsbotn i Maasø sogn o. S. v. Om en kirke i Lilleflor(l er der et sagn: I Lillefjord i Maasø herred er der en holme, som finnerne kal- der Ruossasuola, men holmens egentlige navn er Gieddesuolo. Den kaldes Ruo§sasuolo fra den tid, da russerne røvede i Finmarken. Paa holmen stod der en kirke, hvis tomt endnu kan sees. Finnerne, som boede i Refsbotn, Lillefjord og Snefjord, maatte bruge baad for at komme til kirken. En søndag, da præsten stod paa prækestolen, kom en finne- gut og meldte, at russerne kom. Der var bleven nogle gamle baade igjen paa land, med hvilke russerne kom over. Folk strømmede ud for at forsvare sin kirke. Der blev en heftig kamp, og finnerne gik af med seiren. Blandt finnerne var der en kjæmpe, som slog med foden af prækestolen, som han havde revet til Sig, før han gik ud. Me- dens kampen“foregik, laa præsten inde i kirken og bad. Da kampen var e11dt, roede endel af finnehære11 paa land, men nogle blev tilbage og undersøgte de faldne fie1ider, om de havde noget, som kunde have nogen vær-di. Da de, der reiste, var kommen vel afsted, blev der ny kamp, idet en hel del russere havde skjult sig blandt sine kame- rater og laa stille, som om de var døde; de optog kampen.paany.
