l0 I—’INMARKENS AMT. oplagte paa træklodser. Geværer og sabler blev afpudsede og smurte. To1deren var dernæst et slags vieefoged, og da amt- manden boede paa Tromsø, havde tolderen at bestille med ud- maalinger o. s. v. Han var desuden forligelseskommissær, formand i ligningskommissionen, og i præstens sted maatte han bestyre folketælling og valgmandsvalg. I 1826 var der i hele Øst— og VeStfinmarken kun to præster, der boede 50 mile fra hinanden I en erklæring af l825 oplyses, at der ikke iflere aar havde været nogen skole; det forrige skolehus var «aldeles forfaldent og forraadnet baade i tag og vægge, ligesom og vinduer mangler; desuden er det en ussel krybbe, lig en finnegamme, og aldeles for lidet og uhensigtsmæssigen i11drettet». Præstegaarden er ube- boelig, og «kirken er ligeledes i en ynkværdig tilstand, med for- falden bordbeklædning, og taget saa forfaret, a-t ei prækestolen og alteret er befriet for regndryp og snefog*). Der klagedes over mangelen paa mynt; «penge af vor mynt forekommer ikke her i byen», heder det. Russiske kobbermynter var saagodtsom de eneste eirkulerende penge, og de gik efter metalværdien. Da de ikke kunde sendes i posten, søgtes norske sedler til pris «6 à 7 Ort i kopeker for en speeieseddel». De ophobede kopeker gik som anden vare i kvarter— og tøndevis til Hamburg. De offentlige afgifter modtoges for en del i «1nel. gryn og andre kurante varer-». Al handel i Finmarken var byttehandel, eller der anvendtes i det høieste russepenge som betalingsmiddel. Veiene eller gaderne har ikke været holdt i orden. Præsten Calmeyer skriver under 28de september l829 til amtmand Cappelen, at omvankende Svin trænger sig frem over- alt og oproder gaderne, saa at man i mørket let kan komme til skade ved at falde ned i de af svinene rodede huller. Han hen- stiller til amtmanden at paalægge indvaanerne at lade sine om- vankende svin ringe. I Rodes optegnelser fra Finmarken 1826—34 heder det1, at af byens indvaanere havde 7, hvoriblandt en dansk og en rus- sisk vieekonsul, borgerskab som kjøbmænd, 2 som høkere og l som marketenter; desuden var der 8 skippere og 24 haandværkere, hvilke sidste dog ikke alle havde borgerskab som saadanne. De øvrige var dels fiskere og sjøfo1k, dels dagleiere. I 1834 var l4 dæksfartøier, tilsammen af 2336 kommereelæsters drægtighed, hjemmehørende i Hammerfest. De fleste af disse fartøier var smaa —— under 2O læster — og hovedsagelig bestemte til fangst paa Ishavet Havnen blev paa den tid aarlig i gjennemsnit besøgt af 15O til 2OO fartøier paa 3 til 4000 kommereelæster, et antal, som
