Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HAMMERFEST BY. I I var betydeligt i forhold til byens størrelse og antallet af kjøb- mænd, og saaledes viste en levende handelsrørelse. Rede omtaler, hvorledes ved den af hav og sten om- givne by kun hist og her enkelte grønne pletter viser sig, og nævner blandt disse en liden slette ved bunden af vaagen, som kaldes Mollen; fra byen sees den mod nordøst i en afstand af 3OO favne og er ei alene den største, men den eneste, som kunde komme i nogen betragtning, og just derved erholder et værd, som den paa intet andet sted vilde have. Imellem byen og Mollen er en ret bekvem vei a-nlagt, som er den eneste omkring byen, der kan passeres, uden at man nødes til at voltigere over stenblokke. Ogsaa paa hin side af Mollen var veien nylig fortsat forbi de bratte stenhammere paa vaagens nordre side, forsaavidt disse tillod det, saa at man nogenlunde bekvemt kunde gaa lige til Fuglenes. Man havde overhovedet i de aar gjort sig umage for at for- skjønne byen og dens nærmeste omeg11; men naturen er her for haard til at kunne overvindes, heder det. De private vaaningshuse i l834, hvoraf nogle var ret an- selige og sirlige toetages, tildels hvidmalede bygninger, var om- trent 5O i tailet, foruden pakhuse og andre større bygninger. I nærheden af kirkegaarden laa en reberbane, og paa den anden side af skibshavnen var 4 trankogerier, hvor saavel den ind- kjøbte fiskelever som det fra SpitZbergen erhvervede hvalrosspæk forædledes. a Ved bunden af vaagen var anlagt et brændevinsbrænderi og en kommølle, som dreves ved den lille elv, som kommer fra det omtrent .1000 skridt østenfor byen liggende vand. En vand- ledning var da for ikke mange aar siden fuldført, og et spring- vand istandbragt midt paa torvet. Dette saavel som gaderne var ligeledes i senere aar brolagt med flade stenheller, hvorved byen havde vundet betydelig. Privilegierne af 17de juli 1789 fritog Hammerfest for skatter i de første 2O aar, og efter 2O aars forløb blev de finmarkske kjøbstæders skattefrihed forlænget paa ubestemt tid ved pla.kat af 18de november 1809. Ligesaa fritog skatteloven af l8l6 § l7 disse kjøbstæder for den paabudne almindelige kjøbstadskat, hvilket gentoges i de senere skattelove. I l835 var der 391 indbyggere, men saa tog byen sig op, og i 1845 var der 927 indbyggere, som ernærede sig ved fiskeri og handel, hvortil kom fangst paa SpitZbergen af hvalros, hval- fangst o. s. v. Det er navnlig disse ekspeditioner i forbindelse med handel paa Rusland, som har bidraget til byens nuværende opsving.