I“IAMMERFES’I’ BY. 9 boliger. Fire kjøbmænd, en toldbod, et skolehus og af haand- værkere en skomager. Leopold von Buch spaaede ikke Hammerfest nogen glimrende fremtid «Byen vil aldrig blive mere, end den er,» siger han, «ja, den vil maaske blive mindre, naar nogle af de derboende kjøbmænd igjen forlader stedet.» Hammerfest var saaledes ved det 19de aarhundredes begyn- delse kun i navnet en by. Handelsmændene drev just ikke synderlig store forretninger, stedets indbyggere var fattige fiskere. Overøvrigheden boede i Alten; sognepræstembedet var ubesat af mangel paa ansøgere. Imidlertid blev stedet 22de juni 1809 overfaldt af to en- gelske kutterbrigger «Snake» og «Fancy». Hammerfests indvaanere forsvarede sig saa godt, de kunde, med 4 smaa kanoner og 28 mand, som tidligere omtalt, men Hammerfest blev taget og plyndret. De engelske krydsere gjorde se1iere’ intet forsøg paa at an- gribe Hammerfests batterier, men i de første dage af aaret 18l3 indløb der paa havnen et armeret fartøi, som voldte adskilligt opstuds, inden det viste sig at være en amerikansk kaper, som var ude i den hensigt at opsnappe engelske fartøier, og som nu var indkommet paa rheden for at fornye sin vandbeholdning. Hammerfest antog i disse aar mere og mere udseendet af en garnisonsby. Ogsaa et laZaret paa 5 senge blev oprettet i aaret 1812, hvilket betjentes af den ved garnisonen ansatte kom- panikirurg. Byen var fremdeles ubetydelig, men synes efter 182O at have taget nogen vækst. Ved folketællingen i l825 var her 63 beboede huse med 34l indbyggere. Mange byggegrunde udmaaltes paa denne tid, især paa Grønne- volden ved fjeldet Sadlen. Her reistes i 1824 byens første smedje. Før havde man ingen smed, men byens virkelige trang til en saadan haandværker var følt. “ De øvrige haandværk har vistnok heller ikke været stærkt repræsenterede, men en indflyt- ning begyndte. Embeds— og bestillingsmænd paa denne tid var en tolder, en rorskarl og en klokker og skolelærer. I flere aar var der ingen præst; politiofficiant var lensmanden i Kvalsund, to natvægtere lønnedes om vinteren ved sammenskud af 6—8 formuende bor- gere med rugmel og brændevin. Fogden og sorenskriveren i Vestfinmarken boede i Alten. Tolderen var kommandant eller bestyrer af byens tvende batterier, der var komne i forfald; men i 1824 sørgedes for dette defensionsvæsens nogenlunde vedligeholdelse, og man søgte at faa stængt og fredet batterierne for kreaturer og Svin og kanonerne
