8 FINMARKENS AMT. opland, omgivelserne er øde, saa forsyning med brændsel, byg- ningstømmer og fødevarer, naar undtages fisk, er besværlig. Hammerfest præstegjelds kirke blev flyttet til Hammerfest i 162O. Stedet skal oprindelig have været beboet af finner, efter hvad P. Harboe skriver i l725: «Hammerfest paa Qvaløen. Et ældgammelt Væhr, i gamle Tider beboet af Finner, da alle Nordmænd boede ude paa vestre Side af Sørøen. Efterat de store Væhr med deres Kirker derude bleve ruinerede, som siges skeede ved Ryssernes Vold, ere Nord- mændene komne inde paa Øen —at bo, da og i Hammerfest. Deres lille Plan til Mark er af saa lang Tids Indbyggere jevnlig og aldeles ophugget, at nu ikke mindste Torv der er at faa til Hus- bygnings Hjelp, er og den sletteste Fiskeplads, maaske i Finmar- ken, hvor alle Vinde storme og hindre Sø-Søgningen, naar fra andre Pladser kan roes og fiskes, er og slet til Fægang, møisom- melig til Brændeved. Creaturernes V interfoer maa søges om Som- meren 1 a 2 Mil herfra. Saaledes i ingen Maade nogen Leilig- hed for den, her enten skulle eller ville bo, uden at det maatte regnes af Søhavnen for Fartøier, og af Handelen, som her har sine Huse.» Om Fuglenes skriver P. Harboe: «Et Kanonskud over Vaagen fra Kirken, for 5 Aar siden først optagen, for at, sidde nær ved Handelen, meget slet uden til Fæ- gang og Riskrat, tager Hø I Mil hen paa Sørøen.» “ Som kjøbstad var den i endel aar ubetydelig ogi l801 var der kun 77 beboere. Der har i det hele længe været smaat stel, og vanskeligt har det været at faa tjenere. l en skrivelse fra præsten Westeru)aldt til foged LidemarCk, dateret 15de mai l789, heder det, at de fornemme familier her paa selve Hammerfest er saa forlegne for tjenestefolk, at den ene maa ligesom stride med den anden for at faa en dreng eller pige til at antage tjeneste. I en skrivelse af 15de april l803 klager præsten (2vale over, at ligene fra om vinteren bliver staaende paa Hammerfest, til jorden bliver optinet. Ved pintsetider pleiede man at sætte den hele samling af lig 1 alen eller saa under jorden. Hammerfest var ogsaa liden, da Leopold von Buch besøgte byen i 1807. Han siger, at byen i afstand lovede mer, end den ved ankomsten kunde yde. Husene paa et lidet forbjerg paa bugtens sydside synes at være begyndelsen, og man venter at se den større by fortsat bag haugen. Men der er ikke mer; hele byen har kun disse huse, og desuden en eneste gaard paa den anden side af bugten. Præstens hus medregnet er der kun 9
