TA1.v1K HERm=:1). 149 Kreaturerne har ofte været daarlig behandlede og er tildels smaa, men giver god afkastning. Smør og Ost sælges ikke. Paa flere steder melkes faarene, og tildels melker man samtidig kjør, faar og gjeter. Faarene er mest smaa dyr med grov uld; man har i senere tid søgt indført cheviotfaar. Der er faa heste, da brugene er smaa, og veiene er ikke mange. Hesteracen er blandet. Svineavl er der omtrent ikke i Talvik herred. Hønsehold er ringe. Rensdyr hører saagodtsom ikke hjemme i Talvik herred, men fjeldfinnerne fra Koutokeino kommer i mai maaned med sine dyr ned til kysten og ud paa øerne; i slutningen af sep- tember drager de atter tilfje1ds. Paa Stjernøen og Seiland er der gode beiter for rensdyrene.“ Antallet af rensdyr, som kommer, er forskjelligt; der er opgivet, at ca. 12 0O0 dyr her trækker ned til kysten hver sommer; paa Stjernøen kan der være ca. 2000 dyr, paa Seiland ca. 3000. Dyrkbar jord. I Talvikbugten er der mellem 3O og 4O jordbrugende familier, og disse eier størstedelen af jorden. Staten eier jord spredt mellem de tidligere udmaalte jordstrækninger; det er hovedsageligst skrind, mager jord, mest med en tynd 1nuldjordskorpe paa grus eller ler, forsaavidt den overhovedet er dyrkbar. En god del af den uoptagne statsjord, bestaar derhos af tørre stenrabber, som ikke er dyrkbare. Der er her neppe nogen større sammenhængende dyrkba1— strækning, men enkelte smaastykker hist og her. Statens jord ved og i Talvikbugten tjener til havnegange, og saa er der noget Skog. Statens jord ved Talvikbugten kan antagelig anslaaes til ca. l.5O km.2, men heraf er neppe mere end ca. Ve egnet for dyr-kning. Skog. Arealet af det skogdækkede land er anslaaet til 15O km.9, hvoraf 8 km.2 furuskog. Furu forekommer enkeltvis i strækningen om Leirbotn og Kvibydalen samt i Vasbotndalens nedre del. Skogen er delvis væksterlig. Birken er det vigtigste skogdannende træ i Talvik. Birke- skog vokser der langs Langfjorden og i Talvikbugten samt i fjordbunden paa Altenfjords østside. I Talvikbugt, Langfjord og Leirbotn er skogen taalelig væksterlig; men ellers er Vækster- ligheden ikke stor. I Korsfjord, Komagfjord og Lærrisfjo1—d er der ogsaa en del birk. Paa Stjernøen har der før været adskillig birkeskog; nu er der kun noget smaaskog.
