I48 F1NMAH1(ENs AM’I’. Af poteter saaes 2O0 liter pr. maal og avles llO0 liter, saa foldigheden er 51Z2. Hjemmehavnene i Talvik herred er som regel gode og tilstrækkelige til de ikke store besætninger; sæterb-r ug er der ikke i Talvik herred undtagen i Vasbotndalm paa et enkelt sted. Beiterne er gode i Langfjord, Talvik og Komagfjord og udmær- kede i Rognsund: de er tilstrækkelige, men ikke altid gode i Leirbotn. Ved kysten bruges til hjælp ved jordbruget fiskeaffald og tare samt lyng, inde i fjordbunden ogsaa renmose. Endel af vinterfoderet hentes fra udslaatter, oppe i havnemarken eller i sidedale, fjernt fra gaarde11. Ved jordbruget er fædriften vigtigst. Foderet avles som regel paa naturlig eng. Tidligere er der ikke taget vare paa gjødselen. Jordbruget har gaaet noget frem i de senere aar, om det end ikke staar høit Man har ved gjærder beskyttet sin eng- mark bedre mod beitning af kreaturer, engene er delvis afgrøftet, mere gjødsel a11vendes, kunstig eng er delvis benyttet; i 1900 benyttedes 4 ar til grønfoder, høet bliver behandlet og op- bevaret med 1uere omhu. Noget nyland er ryddet. I l89O fandtes i Talvik herred l slaamaskine og i 19O0 2 saadam1e; ellers er brugene saa smaa, at større landbrugsred- skaber ikke kan anskaffes. De gaardbrugere ved Langfjordbunden og i Baagnelvdalen, som har gjort jordbruget til sin hovednæringsvei, staar sig bedre end fiskerne, som har gaa-rdsbrug som binæring. Med kreaturstellet er det ikke rart. Der er smaa og daar- lige fjøs, knap fodring og mindre rensligt stel; i det hele er dog fremskridtene ikke saa smaa Kreaturhold samt fjærkræ i Talvik herred var: 1890. 19o0. Heste . . 66 66 Storfæ . . l106 937 Faar . . 3009 2190 Gjeter . . 438 l88 Svin . . 2 l Rensdyr . —— 45 Hans . . l 32 l99 Ænder ....... 3 — Der er for det meste finmarkskjør i Talvik, nogle enkelte kjør fra Telemarken og Maalselven.
