l50 FINMARKENS AMT. Paa S(1iland er ikke skog, og brændeved hentes fra Alten. Foruden birk vokser hist og her rogn, or og asp. Rath-ke skriver fra Talvik: Her var tillige skjøn birkeskog, men som havde de tydeligste mærk(1r af finnernes misbrug med at save, som det kaldes, nen1— lig at afløse næveren eller barken rundt om stammen af birke- træet for at faa saften og basten, som spises med megen be- gjærlighed; de ødelægger e herved mere birkeSkog, end man fore- stiller sig, og træerne he11staar tørre til ingen nytte Herredet maa kjøbe alle husmaterialier. Middelprisen i aaret l90O pr. meterfavn brændeved var for: birk 12 kr., Or l(l kr.. furu ll kr. “ Der brændes meget torv og lidt stenkul. Myr. Talvik herred er jevnt forsynet med torv, dog er det daarligt i Rognsund. Meget torv findes omkring bunden af Langfjorden paa Alteidet, hvor gode torvmyrer med en dybde paa ca. lV2 m. kan anslaaes til 2—-53O0 tiar. Ogsaa ved Tappe- luft og Riverbugt paa overgangen til Øksfjord findes talrige, men mindre myrer med god brændtorv. I)en øvrige del af herredet er jevnt, men ikke rigelig for- synet; paa flere steder maa man nu søge temmelig langt til- fjelds efter torv, da de nærmeste torv-myrer er udtømte. Paa øerne og ude ved kysten bruges omtrent ikke andet brændSel end torv. . Paa Stjernøen, hvor der er vildt og brat, og dalene er trange, er ikke store myrer-, men de myrer, som er, har god brændtorv. Myrstrækninger, der kunde blive england, er myr-en nord for Riverbugt, Sformyren; her er ogsaa god torvmyr. Myrstrækningen øst for Samlbugt(w i Korsfjorden ansees for dyr-kbar. Multer er der i somme aar paa flere steder, men bærpluk- ningen er ikke af større betydning Gode multemyrer er myren “paa IOærringfjo-rdklubben samt myrer11e øst for og vest for ()ksberget. Myrerne bruges undertiden som slaa-ttemyrer, og som regel vokser der sennegræs paa dem; i 1S’e)malan(let, hvor det trives godt, kan det opnaa en høide af 1Zs m. Fjeldfinnerne tilbereder græsset meget omhyggelig og sælger det tørret. Der samles lidt dun paa Aarø og lidt krykjeeg ved Mupvik. Der fanges ryper i Tal-u‘ik, Leirbo(n og Lang))’ord, aarlig kanske anno ryper; der er ikke tiur. I aaret l903 nedlagdes flere hundrede ruSsekobber i Talvik.
