fl 36 I—’INMARKENS AMT. kam gaar østover fra Riverbugten, indtil den skraaner ned mo(1 fjorden ved den lille bugt Indre Kaaven. Længere nord følger en temmelig stor sammenhængende fjeldstrækning, hvis sydøstre del optages af Kaaveu, trigono- n1etrisk punkt og 954 m. høit, et vildt og forvitret fjeld, der er vanskeligt at bestige, ialfald fra Langfjorden. Fjeldet er stærkt rustfarvet. Paa toppene ligger store snemasser hele som- meren over. Vest for Kaaven ligger Livllodal.s‘ffeld (Livllovaggevarre). 964 m.; det skraaner jevnt, men temmelig steilt ned mod Livllo- da1en. Kobbevih;fjeldene naar 764 m., Sm-aaholmfleldene 786 m.; mod Klubbeneset er skraaningerne tildels skogl)evoksede indtil hen- imod l8O m.s høide. Længer vest ligger Spartef)el(l, ö1O m., Ing((fjeld, 626 m., Teis(Z)“eld (“(?—relkkavarre), 766 m., og SkjaanesZ?eld, 666 m. Paa herredsgrændsen ligger — nord for det før nævnte Riverfjeld —— først Risej)eld (—fem-r:asvarre). 89l m. Paa heldningen af Jetanasvarre i den indre del af Øksfjor- (lG1l er et stenbillede, der fortoner sig mod horisonten som en menneskelig Skikkelse, der sidder indhyllet i en pæsk eller kappe og ser ud over fjorden. Denne figur har været en finsk sieidde, ved hvilken der gjordes ofringer; fjeldet har navn efter jætten. Lang6ordfleld, trigonometrisk punkt, 79l m., og StorvikJjeld, der naar 707 m. O. h., ligger paa grændsen. Grændsen gaar videre over den sydvestre del af Kvitræ1)— jjeld (Âffallavarre), der udfylder halvøen mellem Indre og Ytre Lokkerfjord og deres fjorddale. Nordlig ligger Lokke1îZfjeld, trigonometrisk punkt, 642 m. høit; det falder steilt ned mod fjorden. Herredsgrændsen falder i den nordligste del langsefter ryg- gen af Vas(lalsfleld, 600 m., og Græsdal.sjjeld, 873 m.; disse fjelde er skarpe kamme og falder steilt ned mod øst og vest, og nordover staar de i forbindelse med Vaagnesflel(I, (i42 m., og Steig(W— “fjel(l, 716 m., som falder helt ned mod kysten uden bergfod og uden skog. Paa Stjernsunds sydside er fjeldene næsten overalt golde og nøgne. Halvøen mellem ØkSfjorden, Stjernsund og Langfjorden har som regel enten trange dale med ur, eller de er nogen- lunde aabne, men myrlændte; i almindelighed er de farbare. Syd— og vestfra er der følgende dale: Kolsokkerdalen gaar fra Saborg tversover indtil 1ioLSokkerbugten
