TALVlK HERRED. l37 (i Loppen og Øksfjord); der er nogenlunde let farbart gjennem dalen fra Langfjord og Øksfjord; det høieste punkt ligger ikke mere end 432 m. o. h. Fjeldsiderne er temmelig bratte Fra Kobsteinøren gaar en dal nordvestlig over “S’torvatn (i Loppen og Øksfjord) og støder senere sammen med Kolsokker- dalen; denne dal giver en lettere overgang, da stigningen er noget mindre, og der er ikke saa meget ur, men der er mere myrlændt. Fra Tappel1(flgaardene gaar en dal mod nordvest; den er først tør, men senere meget myrlændt og fører over i Sm-elvens myrlændte dalføre; dette kommer ned ved Stubakken ved bunden af Øksfjorden (i Loppen og Øksfjord herred). Afstanden over eidet er ca. 4.5 km. Fra Riverbugten fører et dalføre nordlig indtil et vand syd- vest for Kaavnasen; herfra er i vestlig retning farbart over i NordelvPns dal, der fører ned til bunden af Øksfjorden. Dette eid er ligesom det foregaaende temmelig myrlændt. Fra Indre KG(lI;’BR.Z7OT’(Z fører en dal, som først er trang, siden aaben og myrlændt, vestlig over Kaavvøtn; lidt vest for disse forener den sig med en myrlændt dal, der kommer fra vandene ved Kaavnasen og staar i forbindelse med Riverbugtdalføret. Dalføret gaar videre mod nordvest opigjennem den tra-nge, øde I1ivllodal (Livllovagge); syd for Ing((fjel(l deler dalen sig; den ene sideda1 gaar mod nordøst, og den anden fortsætter i nordvest Sidste dal staar igjen i forbindelse med et trangt (lalføre, der gaar mellem Storvikfjeld og Skjaanesfjeld og a-abner sig til en forholdsvis vid, men noget myrlændt dal ved Botn i Indre Lokkerfjord. Dalførets nordøstre gren staar i forbindelse med en trang dal eller gjel,der gaar mellem Skjaanesfjeld og Teistfjeld og kommer ud i Indre Lokkerfjord. Samtlige disse dalfører er ubeboede, undtagen helt nede ved kysten. Strækningen syd for Langfjorden er vild og mæg- tig; ved kysten er der høie alper, Som naar over 1000 m.; alle har de botner, egge og skar, medens der længere inde ilandet er roligere høisletter, til hvilke det mægtige Haldde danner overgangen Haldde er ogsaa vildt og forrevet, med store, smaastenede urer og tildels med mange bratte fjeldvægge. Store snefonner bliver for endel liggende hele sommeren. I en høide af 95O m. o. h. ligger sneen nogenlunde jevnt aaret rundt; hvor fjeldene er bar-e, er de ofte bedækkede med lidt renmos eller en tarvelig græsvækst. Paa de nederste skraa- ninger mod dalene er der ofte skog. Fjelde paa denne strækning er: Syd for Vasbotnelvens dalføre mellem dette dalføre og Ma-
