TA1.v1K HHRRE1). 135 . Fra Store L(errisf)or(Is bund fører en liden dal i nordøstlig retning og gaar syd for Fisketind over i Kvalsund herred; ved kysten ligger et par gaarde, ellers er den ubeboet. Dalføret er i den nedre del nogenlunde aabent og skogbevokset; senere bliver det snevrere, saa det paa sine steder bliver et gjel. Lærff“qfjordelvens dal gaar fra bunden af Lille Lærrisfjord øst- lig, den er først aaben, skogbevokset og svagt stigende, paa de første 3Ix’: km. kun 60 m. Senere bliver dalen trang og stig- ningen noget stærkere ved overgangen i Kvalsund herred, 7.5 km. fra kysten er høiden kun 2O0 m. Nede ved kysten er der ad- skillig bebygning. Halvøen mellem Øksfjord, Stj.ernsund og Lang- f jord har steilere former og er vi1dere og mere forreven. Langs enkelte dale er Opstigning-en tilfjelds let, men fra sjøkanten er adkomsten ofte vanskelig Fjeldene er som regel mosgroede eller græsbevoksede indtil ca. 3OO m.s høide; høiere oppe er gjerne ur. Fjeldras er almindelige, og mærker efter stenskred sees ofte paa de steile skraaninger. Botner er hyppige; mellem Sopnestinden, Suborgfjeld og Stortindfje1d ligger en botn som en uhyre gryde med utilgjænge- lige sider. Mølenvatn ligger i denne botn. Toppe og fjeldstækninger er her sydfra: StortindZjeld paa grændsen mod Loppen og Øksfjord herred har længderetning fra syd mod nord og strækker sig nordover ned til Øksfjorden; fjeldets høieste top inden Talvik herred naar 9l7 m., medens en anden top straks nordfor grændsen er 92O m. høi. Fra fjeldets sydligste top, 848 m. høi, gaar en ryg ret øst- over; nordvest for Langfjorden kapel hæver sig paa denne ryg den skarpe Sopnestind, der falder steilt ned saavel sydover som østover. . Straks nordfor denne tind og skilt fra den ved den før nævnte botn ligger SuborgJffeld, 674 m. høit, der falder steilt ned mod Suborg indtil paa 2OO m.s høide over havet; her begynder skogbevokset bakkeland. Finskej)el(Iet, 712 m., ligger ret nord for Suborgfjeld paa grændsen mod Loppen og Øksfjord; fjeldet har noget roligere former end de førnævnte. Længer øst naar Sforjjeld 526 m., ogsaa paa herredsgrænd- sen; dette fjeld har flere smaatoppe, kløfter og smaabække og er ved en lav, ca. l km. bred myrstrækning, fra Tappeluft ved Laugfjorden til Stubakken ved Øksfjorden, skilt fra Riverj)eld; dette naar 563 m. og udfylder med sine afrundede former det ca. 4 km. brede eid mellem Langfjord og Øksfjord Østligere følger Indre Kaaven, 625 m., der som en skarp
