758 FINMARKEN“S Amt gangsmaade, idet de, efterat de i 1826 havde faaet eneadgang til havet, udelukkede Finlands finner fra dette, uagtet disse fra gammel tid af havde havt frit fiskeri der. Noten erklærede, at grændsespærringen ubetinget vilde indtræde den 15de sep- tember 1852. Den norske regjering paa sin side maatte efter dette ogsaa give befaling til grændsens spærring, hvilket skede ved kgl. reso- lution af 31te juli 1852; det blev fra 15de september 1852 fin- landske undersaatter forbudt at drage over til Norge for der at beite med renhjorder og i Norge eller paa den norske kyst at drive jagt og fiskeri. Samtidig blev ved den samme kongelige resolution af 3lte juli 1852 nedsat en kommission, hvis medlemmer var amtmand Hav-ris, foged E. Hauge og høiesteretsassessor Saxlund, for at an- ordne de forføininger, som grændsespærringen gjorde nødvendige. Den norske regjering søgte at faa istandbragt en fra begge sider ligelig fremgangsmaade mod overtrædelser af grændse- spærringsbudet. Den gjorde opmærksom paa, at det var af interesse, at den russiske regjering meddelte, om der vilde blive lagt hindringer iveien for de norske flytfinner, som maatte ønske paa grund af grændsespærringen at blive flnlandske undersaatter og opgive sit undersaatlige forhold til Norge. Den russiske regjering gav ikke den ønskede meddelelse. Da vinteren l852–53 var gaaet hen, maatte endelig ud- stedes en provisorisk anordning af 9de april 1853 (lov af 7de september 1854) med nærmere bestemmelser om den ved resolu- tion af 3lte juli 1852 fastsatte grændsespærring. Det blev blandt andet bestemt, at de norske flytfinner, der lod sine ren beite paa russisk-finlandsk grund, skulde bøde fra 40–2OO kr. og i gjentagelsestilfælde 8O–4OO kr.; dog bortfaldt straf, hvor rigsgrændsen ikke gik efter en elv eller et andet na- turligt mærke, naar renbeite paa saadanne steder ikke havde fundet sted længere ind paa fi1llandsk grund end Ve mil. Lignende bestemmelser skulde de russisk-finlandske fjeld- finner være undergivne, som gjør sig skyldige i lignende be- nyttelse af norsk territorium. Rusland paa sin side bestemte straffen for norske flytflnner, der med sine renhjorder overskrider grændsen, til konflskation af en tiendedel af hjorden samt erstatning for det tab, som maatte være paaført beboerne. Dette gjælder dog ikke de steder, hvor overskridelsen ikke er gaaet længere ind over grændsen end Vs mil, paa steder, hvor denne ikke er betegnet ved noget natur- ligt mærke. Naar grændsen er overskredet, skal fogden eller lensmanden
