FORH. FØR OG EFTER GR:ENDSESP1ERRINGEN MOD RUSLAND. 759 straks skride til afhørelse af vidnerne og naboer for at komme til kundskab om erstatningen for den forvoldte skade, som bliver at værdsætte af erfarne mænd. Dernæst konflskerer den nævnte funktionær en tiendedel af hjorden, bestemmer antallet af de rensdyr, som skal tilstaaes den fornærmede par-t som skades- erstatning, hvis den skyldige ikke vil godtgjøre skaden ved kon- tante penge. Han underretter rensdyrenes eier eller ’deres vogter om den tidsfrist, inden hvilken hjorden maa være ført ud af landet under straf af ny konfiskation. De konflskerede rensdyr skal sælges eller overgives til fin- landske finner, og de beløb, som kommer ind ved salg, anven- des til forbedringer i den finlandske Lappmark. Skjønt –det aabenbart var Rusland, som havde opstillet de strengeste regler, klagedes der dog fra russisk side over den norske provisoriske anordning i en note af 9de Oktober 1853. Noten sluttede med at tilbyde nye forhandlinger. Det var bestemmelsen om straf for russiske (finlandske) un- dersaatter, som paa egen haand eller som lotfiskere sammen med norske maatte drive fiske i Finmarken, der vakte saa stor misfor- nøielse, at der forlangtes gjenoptagelse af de afbrudte under- handJinger. – Den russiske styrelse vilde straks opnævne en russisk kom- missær til at deltage i underhandlingerne. I denne anledning sendtes en ny norsk kommissær, davæ- rende foged, senere høiesteretsassessor ‘S’axlund, i oktober 1853 til det aftalte mødested, Stockholm; her maatte han forgjæves vente i over 3 –maaneder paa den russiske kommissær Laugen- skiöld indtil der den 10de februar indløb en russisk note, hvori meddeltes, at Laugenskiöld havde været forhindret fra at komme derved, at han havde erholdt anden offentlig ansættelse. Endnu en gang kom der fra russisk side forslag om nye underhand1inger, idet det hed, at en russisk kommissær skulde komme til Kristiania i 1854. Men der kom ingen russisk kom- missær og hermed standsede 1mderhandlingerne. Dog oplyser Aug. Chr. Manthey i sine i 1905 udkomne dag- bøger, at den norske regjering 24de juni 1859 fra udenrigsmini- steren modtog en hemmelig brevveksling imellem Finlands guver- nør general Berg og den svensk-norske minister i St. Petersburg, baron VVedel, hvori Finland antyder det ønskelige i, at grændse- forholdene med Norge atter stilles paa den gamle fod efter trak- taten af l75l, som før grændsespærringen. I statsraad den 25de juni foredroges sagen mundtlig, og man mente, uden hensyn til novembertraktaten, alene for sagens egen skyld at burde holde sig det finlandske forslag fra livet; thi vistnok medførte grændsespærringen betydelige ulemper for
