756 . FINMARKENS AMT. syne sig med fornødent redskab og til under eget opsyn at for- vare disse redskaber vinteren over paa faste oplagssteder. De russiske finner skulde uhindret faa flske i Tana, og det skulde forbydes de norske finner med sine indretninger at stænge elvens udløb, saa laksen ikke kunde gaa op i elven. Der skulde fast-sættes en rettergang, saa begge parter kunde faa opreisning for fornærmelser. Til disse fordringer føiedes senere forklaringen hvor det blandt andet heder: Det skal være indbyggerne i de finske sogne Utsjok, Enon- tekis og Enare tilladt uhindret at drive fiskeri i havet og dets fjorde, samt derunder at betjene sig af sine egne baade og fiske- redskaber, dog under den betingelse, at de undgaar de fjorde, hvor anlæg allerede findes, og at de holder sig paa 2V2 versts (V4 norsk mils) afstand fra bopæle, tilhørende de ved havet bo- satte indvaanere. Desuden skulde de have ret til med de norske fiskeres sam- tykke at deltage i disses fiskeri med pligt til at holde sig de for de indfødte fastsatte bestemmelser efterrettelige; derhos skulde de have ret til at gaa iland overalt ved kysterne, naar de kun undgik at drive fiskeri paa de forbudte steder. Den norske regjering skulde ved sydkysten af Varanger- fjorden anvise et distrikt, 21Z2 verst (’Z4 norsk mil) langt og 1 verst (1Z10 norsk mil) bredt, hvor de finlandske indbyggere skulde have ret til at opføre huse til sit eget brug, magasiner til opbevaring af sine baade og redskaber, og hvor nogle af dem kunde blive boende vinteren over for at passe paa baadene, fiske- redskaberne og de øvrige gjenstande, som der er ladte tilbage. Fordringen om at faa endel af Norges landomraade ved Va- rangerfjorden til brug for russiske (finlandske) fiskere havde intet med traktaten af 1751 at gjør-e, og en saadan afstaaelse kunde efter Norges grund1ov ikke ske. ’ De norske forhandlere, som gjerne vilde være imødekom- mende, fremsatte følgende forslag: «Indbyggerne i Utsjok, Enare og Enontekis sogne skal have ret til at komme overens med norske fiskere om, med disses baade og paa de betingelser, som de sammen maatte bestemme, at drive fiskeri i havet og havbugterne, hvorved de dog altid skal holde sig de om denne bedrift i Norge gjældende love og bestemmelser efte1“rettelige.» Fra russisk side indvendtes, at de finlandske finner havde hævd paa at drive fiskeri for egen regning i Varangerfjorden, og forslaget var et ringe vederlag for den tilbudte (indskrænkede) beitesret i Finmarken. De norske nnderhandlere paaviste, at de finlandske finner
