FORH. FØR OG EFTER GR1ENDSESPÆRRlNGEN MOD RUSLAND. 755 synet med legitimationer fra Finland, hvorhos der klagedes over misligheder begaaede af norske flytfinner. Z Fra Norge svaredes, at de til Norge kommende russiske (finlandske) finner var faa og fattige, og man vilde helst være fri for dem og lettede ikke deres indflytning. Norge havde ingen forpligtelse til at paase, at de fremmede, som kom, havde op- fyldt sine forpligtelser i hjemlandet. Efter et brev fra senere statsminister O. Riehter til «Times» i oktober 1855 reiste der i 1840 et antal russisk-finlandske em- bedsmænd gjennem Finmarken i alle retninger, indhentede speciel og omstændelig underretning om kysterne, elvenes dybde og andre lokale forhold. A Ved det besynderlige tilfælde, at en rundskrivelse fra den russiske regjering blev feilagtig afleve1–et og kom i en norsk embedsmands hænder, saaes det, at disse undersøgelser skede paa den russiske regjerings befaling. Instruktionerne lød blandt andet paa at afgive beretning om de havne, som var skikkede til at være station for en fiaade, om de egne, gjennem hvilke militære veie bedst kunde anlægges, saavelsom om de elve, der var seilbare. 11 I 1847 klagede den russiske gesandt i Stockholm, baron von Kr‘e2dener paany over de norske flytfinners færd i Finland og over de norske embedsmænds partiskhed. Hvis der ikke blev raadej bod paa dette, vilde grændsen blive spærret.;1: Fra norsk side svaredes, at der fra Finland ikke varl1indZ løbet nogen klage til norsk myndighed, og at der saaledes1;ikHe har været anledning til at vise partiskhed. W11;111x‘l I 1851 aabnedes der efter ønske fra russisk side1ïíun.d9r1 handlinger i Stockholm mellem den svenske udenrigsministe1l, den norske Statsminister og stiftamtmand Hav-ris paa den ene [J3idg110g den russiske minister i Stockholm Krúklene‘r og kancellir1tad1 I1au1 genskiöld paa russisk side. =xx;–1–-A –1–-x“1ɔ Den russiske regjering erklærede i de instruktioufir;1s0m den i 1851 meddelte sine kommissærer, at den ikke erkjem31teä“g1;æI1.d6B1 traktaten af 1751 bindende for sig; som grund anførtes,ɔ;.at Rus- land aldrig havde kjendt denne traktat før i 1826.:=1=De111 11“uEsi3lI’‘0 opfatning, at tillægget om finnerne ikke var bindɔen.de;, yar1.:vi.st+ nok rigtig, saa adgangen til ikke at anerkjende tillægget-–omI;fin= nerne stod aaben uden nogen retskrænkelse. –..1 V W –.1 í1;.ɔí“ - Fra de russiske forhandlere stilledes disse =fiordriu‘ge“1r;:c. W–W–1 Det skulde nøiagtig bestemmes, paa hvFilke;–stræImiɔuger i russisk (flnlandsk) Lappmarken de norske flnner; kunde –helte med sine ren, og hvor det var forbudt –“W:;1 .–;1 De russiske (finlandske) finner skulde;haNe.1ret –til at1 drive jagt og fiskeri i havet„ved Norge og sku1dc; have –r1et1fftil mit for- O -
