754 F1NMARKENs AMT. «forskaffe sig agn med haandsnøre, notkast og drivgarn, saa og at grave makk i fjæren, dog alt kun forsaavidt det uden for- trængsel for indvaanerne kan ske». Under forhandlingerne i anledning af 7de artikel i grændse- traktaten af 1826 bragtes fra russisk side et nyt spørgsmaal paa bane, nemlig bestemmelser i grændsetraktaten med Sverige (Fin- land) af 1751. I første artikel i grændsetraktaten af 1826 heder det, at da den mellem Sverige og Danmark i aaret 1751 afsluttede traktat har fastsat den grændselinje, som skulde adskille Sverige og Norge, skal bemeldte linje vedblive, forsaavidt den nu tjener til grændse imellem kongeriget Norge og storhertugdømmet Finland. Denne traktat af l75l indeholder imidlertid tillige bestemmelser om de paa begge sider af grændsen boende flytfinners ret til efter gammel sædvane om høst og vaar at flytte med sine renhjorde over grændsen ind i det andet rige og lige med landets under- saatter betjene sig af land og strand til underhold for sine dyr og sig selv, da de nemlig skal modtages, beskyttes og hjælpes tilrette endog i krigstider, hvilke udi finvæsenet aldeles ingen forandring skal gjøre o. s. v. “ Desuden indeholdt traktaten af 1751 endel mindre hensigts- mæssige bestemmelser, som aldrig var blevet gjennemført af no- gen af parterne. Paa møde i Vadsø i 1832 foresloges fra russisk side, at man tillige skulde tage traktaten af 1751 under over- veielse, skjønt 1mderhandlingerne dengang kun angik de ved kysten i guvernementet Arkangel boende russiske finner, ikke de finlandske finner. Herom aabnedes i Åbo nye underhand1inger i 1839, og der mødte fra Norge amtmand Buch og foged Hauge og for Rusland guvernør Lagerborg og økonomidirektør Eckström. De russiske (finlandske) underhandlere foreslog, at de norske finners beitesret i Finland skulde indskrænkes til nogle sogne, Utsjok, Enontekis og endel af Enare, medens ingen begrændsning skulde finde sted for de finlandske finner i Norge. De russiske underhandlere foreslog videre, mod indrømmel- ser med hensyn til grændsen, at alle beboerne af grændsedistrik- terne i Finland skulde have –ret til at jage og fiske iNorge, enten de kom med rener eller ikke. Det var kun flytfinner med rensdyr, som tilkom saadan ret efter traktaten af 175l. I 1841 optoges underhandlingerne igjen i St. Petersburg, men man kunde ikke blive enige; russerne vilde indskrænke traktatens varighed til 15 aar, medens nordmændene vilde den skulde gjælde, indtil man blev enig om forandringer. Hermed standsede dengang forhandlingerne. I 1842 anmodedes den norske regjering om ikke at tillade indflytning til Norge af finner fra Finland, naar de ikke var for-
