NORDMÆND. 65 Kiby sig ved en større samling af skolper. Men forholdet har aldeles forandret sig. Den sidste generation af disse fordums skolper er nu blevne store, ligesaa velvoksne folk som andre nordmænd og kvæner. Rimeligvis er dette et resultat dels af blanding med kvæner og nyindflyttede nordmænd, dels paa grund af bedre fortjeneste og bedre levemaade. Kibyfolkene er nu store og vakre karle. En blanding af alle 3 nationer, som talte norsk, vilde vistnok være bedst skikket for Finmarken.» Den her udtalte mening om fremskridt hos de gamle fin- markske slægter synes ikke helt at stemme med erfaringerne fra eksercerpladsene, hvor, som anført, de gamle finmarksslægter er kjendt, og hvor det heder, at de ikke giver gode soldater. Nogen almindelig karakteristik af den norske befolkning i Fin- marken kan ikke godt gives, da det mest er ætlinger af indflyt- tere fra de forskjelligste dele af Norge. Af denne grund kan heller ikke tales om nogen særlig fin- marksk dialekt, skjønt deres maal vel i regelen staar nærmest be- folkningens i Tromsø amt og i Nord1and, hvorfra mange stammer, og med hvilke landsdele forbindelsen under flskerierne er liv1ig. . Finmarken var i ældre tid forvisningssted, og en hel del af befollmingen var, som Lillimskiold bemærker, ikke komne did for sine dyders skyld, og derhos blev befolkningen mishand1et under monopolhandelen. FOI’VîSI1II1g til Finmarken Og 8t1’affe. Eftersom den norske befolkning i Finmarken tog af (bind II, pag. 29 og 3l), blev det trangt for arbeidshjælp. Allerede i Kristian IV’s tid synes det at have været trangt for folk. Der er saaledes en skrivelse fra Kristian IV af 29de juli l622, hvorefter kronens undersaatter i Nordlandene har berettet og klaget over, hvorledes der tilføies dem stor fortræd, naar de skikker sine folk til Finmarken for at fiske, idet en del af deres folk lokkes fra dem, saa deres udbytte af fiskeriet udebliver til ikke ringe skade paa deres næring og brug, og kongen beder da amtmanden at hjælpe vedkommende tilrette, naar saadanne klager kommer. Over mangel paa arbeidshjælp klages der frem igjennem ti- deme stadig. P. Harboe skriver saaledes i 1725: «Blandt nordmændene er beklagelig mangel til deres nærings brug saavel paa piger som drenge. Af nordmænds slægt findes her i sognet drengebørn over 16 aar l2 personer, men at regne fra 9 aar og derover 20; af piger Over 16 aar kun 3, men fra 9 aar at regne 18. Af den store mangfoldighed drenge, som aarlig paa fiske å – Finmarkens amt II.
