66 FINMARKENS AMT. kommer til Finmarken fra Nordlandene, er nu ingen at faa igjen til tjeneste. De foregiver, at det paa deres hjemsted er dem for- budt at lade sig tinge til tjeneste i Finmarken. Selv om tilforn nogle har været at bekomme, har de fordret saa stor løn og uli- delige vilkaar, at hverken den fattige eller formuende kunde have gavn af dem. Under 15 rigsdaler vis løn med sjettedelen af, hvad de avle, vilde de ei lade sig tinge, ja saa strænge var de mod deres enfoldige husbonder, at naar de kunde gjøre noget haandarbeide i huset den tid, de for uveir laa paa land, da tog de sjettedelen af dets værd. Sendte hushonden dem i fløtning for sig eller bortleiede dem til anden mand en dag eller to, maatte han godtgjøre dem enten sjettedelen af, hvad han selv imidlertid kunde avle eller deres arbeide kunde regnes den tid at indrente.» For at afhjælpe mange1en paa folk udkom der fra l681 en række reskripter og forordninger, der forviste betlere, forgjældede folk, men særlig folk, som havde gjort sig skyldig i sædeligheds- forbrydelser, til Finmarke11. Men allerede før l681 er Finmarken benyttet som forvis- 11ingssted, men da for skikkelige folk. – .4mbrosiu.? Rhodius blev i l637 kaldet til professor i fysik og mathematik ved gymnasiet i Kristiania Han har været en en- sidig lærd og forfægter i sine skrifter astrologernes anskuelser om stjernernes indflydelse paa de menneskelige anliggender. Da en komet efter regjeringsforandringen i l66O havde sat den over- troiske tidsalder i skræk, optraadte han som stjernetyder og sagde, at kongen intet havde at frygte af den, men vel de mange, som beStjal og plyndrede rigerne. Hermed sigtede han til stat- holder Nils Trolle og Kristianias to borgermestere. Mod borgermestrene i Kristiania havde Ambrosius’ hustru Anna Fredr-iksdatter, der maa have været en stridbar kvinde, frem- ført en række beskyldninger om underslæb og misbrug af embeds- 1nyndighed. Der var adskilligt i det, h11n kom frem med; men beviser kunde hun ikke fremføre. Borgermestrene blev frikjendte af statholderen og biskopen. I sin harme beskyldte Anna Rhodius dommerne for partiskhed og uretvished og reiste til Kjøbenhavn for at klage over dem hos kongen. Da nu denne sag blev indbra-gt for den norske heri-edag, optraadte hendes ægtefælle som hendes forsvarer. Herredagen frikjendte hr. Nils Trolle og dømte Anna Rhodius og hendes mand i kongens naade. Denne besluttede, at de skulde sættes i fængsel paa livstid, skjønt manden havde ikke gjort andet end at optræde som sin hustrus værge Medens Ambrosius Rhodius og hans hustru sad paa Akershus, fik de lei- lighed til at give regje1–ingen vink og advarsler om forskjellige embedsmænds færd og udsngelser. Da Akershus ikke syntes
