64 FINMARKENS AMT. men i daarlige tider maa han indskrænke sin brug af kaffe, sukker og andre smaafornødenheder. Denne gjensidige faste ordning mellem fisker og handelsmand, har vistnok bidraget til at øge den omsorgsløshed og mangel paa arbeidslyst, som præger finmarkingen. Sjelden forstaar han at holde hus og i de gode tider lægge noget tilside for de daarlige. Har han penge, kjøber han ofte af omreisende handelskarle og andre, hvad der bydes ha-m, ofte i dyre domme og uden nødvendighed I hjemmet er folk ædruelige og drikker ikke, og der er heller ikke anledning til at faa noget: men paa ture til byen spares ikke paa brændevinet. Saagodtsom alle nordmænd kan læse, de fleste ogsaa skrive. Navnet skolper bruges om den norske fiskerbefolkning ude ved havet i Finmarken, men ogsaa i Tromsø amt og i Lofoten og Vester- a-alen. Navnet bruges af befolkningen inde i fjorden og i ind- landet. Lofotskolp er et kjendt navn om befolkningen i Lofotens fiskevær. – Skolperne i Finmarken har intet godt ord paa sig fra ses- sioner og rekruteringskomniissioner, hvor de degenererte finmarks- slægter er kjendt. Slægters usle levemaade i disse nordlige egne samt ind- gifte angives som de vigtigste aarsager til, a-t skolperne er daar- lige Sol(lateren1ner. Skolperne bidrager til, at kassat-ionsproeenten hos rekruterne er saa høi i Finmarken. Efter professor Friis har skolperne gjort fremskridt i de sidste slægtled. Han opfatter betegnelse11 skolper som navn særlig paa ætlinger af de i sin tid til Finmarken forviste. Han skriver: «Ogsaa den ældre norske befolkning har faaet et opsving. Dette er navnlig tilfældet med de saakaldte skolper. Hermed mener man efterkommere efter de i sin tid t-il Finmarken op- sendte forbry(lere og løsa“gtige kvinder, som amtmanden skulde med husbonder forsyne for at peuplere landet. I mere end et par aarhundreder levede den norske befolkning under yderst kummerlige monopoltyra-nniforholde, og en stor del af befolkningen forsvandt eller forlod landet. De, som blev igjen, og deres afkom forkuedes; især var dette tilfælde med 11or(lmandsbefolkningen paa strækningen mellem Vardø og Vadsø. Mangel paa kom- munikation og samfærdsel gjorde formodentlig, at de i en eng kreds giftede sig i11dbyrdes, og raeen forsvagedes saaledes, at da der efter 1789 atter strømmede folk til Finmarken ibegyndelsen af det 19de aarhundrede, gav de nykom11e hine efterkommere af den gamle finmarksbefolkning et øgenavn «skolper“1) paa grund af deres lave vækst, forkuede og svage ydre. En «skolp» var i andre 11ordmænds øine anseet for at være et endnu us1ere individ af H18Il11(3SkGSIægt(§l1 end en fin. Særlig udmærkede fiskepladsen
