NORDMÆND. 63 Eiendommeligt er det, at der forlanges meningsløst meget for at udføre lidt arbeide. Fiskeren vil i det hele taget ilËke b “d ar ei e udenfor fiSketiden. I daarlige aar, naar fisket slaar fe1l, bliver derfor tilstanden meget trist, og der stilles da store for(1ringer til fattigvæse11et. Fiskerne tænker lidet paa den dag imorgen. Selv efter flere aars godt fiske har de fleste ikke lagt sig noget tilgode; de staar blottet for alt, naar naar indtræffe1–. Handelsmanden faar staa f d . . 0r et. Kred1ten er fiskerens bedste trøst, men uden tvil ogsaa hans og familiens sikreste ruin. –Kommunen kommer tilsidst til at lide ved den meningsløse kreditgivuing. Fra herrederne ud mod havet heder det, at nordmændene i Oplysning og kultur staar adskillig over de andre nationer, men der er ikke stor forskjel i livsvilkaarene. Mangesteds er de ens klædte, og blandede ægteskaber ikke sjeldne. Hovednæringen er fi8l(eri, men udenfor dette viser de alle, nordmænd ikke mindre end de andre, en paafaldende ulyst til arbeide. De skjærer rig- YîîSI1ok sin torv og slaar af og til lidt hø til vinteren, men disse arbeider foregaar øiensynlig aldrig med lyst og afbrydes ogsaa l9Vnlig af en fisketur. Det er imidlertid de færreste dage, at Vind og veir tillader fiskerne at drage paa havet. Naar han da ligger og venter paa godveir, er han ikke god at faa til at arbeide. Han reparerer i det høieste sine redskaber, men er disse i orden, foretager han sig ingen ting og bliver rolig liggende og somle og vente, ofte i ugevis, selv om han har hus“og hjem lige i nærheden Der hviler i det hele et præg af dorskhed over folkene i Finmarken Og dette gjælder ikke alene paa land; heller ikke ombord i baaden synes han under almindelige Omstændigheder at anstrenge D s1g. Men naar der kommer uveir over ham aa havet f‘ h- p, aar an mere kraft og bliver som en anden mand. Men da gjælder det ofte livet. Folket er ogsaa gjerne fattigt og staar i gjæld til handels- manden. Paa været leverer de sin fisk. og der faar de ogsaa sine for- nødenheder. I gode aar bliver der afd – C rag paa gjælden, bedre forsyning i huset, og der udbetales undertiden lidt penge Gaar det daarligt med fisket, leverer handelsmanden alligevel det nød- vendigste, særlig mel, og dette sammen med hjemmeflsket og det
- 1mlIÌ9 udbytte, som en eller et par vanstelte kjør kan give, giver
a1tarxel1ghed kun det nødvend1ge t11 l1vsophold. Nød i strengeste forstand kommer fiskeren ikke til at lide,
