694 FINMARKENS AMT. blev herre over det norske skattéland, hvor klostrene eller kir- kerne byggedes, og svenske kirkebygninger i de svenske Lapp- marker har ført til, at landet endelig toges i besiddelse af sven- skerne. Paa den tid, da reformationen indførtes eller henved midten af det 16de aarhundrede begyndte russiske eremiter og munke at vise sig blandt den dengang endnu hedenske finnebefolkning paa Kolahalvøen. ’ Missionsvirksomheden blandt finnerne synes, som før omtalt, fra norsk side før reformationen at have været ringe og efter reformationen en tid lang maaske “endnu – ringere. Selve refor- mationen synes tidlig at have havt fremgang blandt nordmæn- dene i Finmarken. Sandsynligvis fra Bergen kom bevægelsen igjennem handels- mænd og sjøfolk til Finmarken, hvor en af erkebiskopens tjenere i begyndelsen af ]530 klager over, at den griber om sig blandt almuen. Vigtig for de østlige finners omvendelse til den græsk- katholske religion og for rusSernes erhvervelse af norsk landom- raade er den russiske helgen Ti-ijbns virksomhed, der tidligere er omtalt (bind 1I, pag. 325). St-atshøiheden i disse egne synes efterhaanden at være blevet knyttet til personer, saaledes at nogle finner havde nor(lmændene for skik at besl(atte, medens russerne beskattede andre, og inden det enorme landomraade fra Lyngstuen til Veleaga taalte rus- serne de norske skattekrævere, og nordmændene de russiske Derved fremkom fællesdistrikter, og at enkelte finner efterhaan- den kom til at Skatte til to og tre lande, kan ikke forundre. En deling efter skattefinner kunde i længden ikke opret- holdes, og en anden delingsgrund efter landenes grændser maatte i tidernes løb komme istand, skjønt det varede længe. Spørgsmaalet om statshøiheden i Finmarken kom tilsidst at reises ikke om skatteret, men om selve landet og blev omsider indviklet, og naboerne var saa mægtige, at nordmændene maatte afstaa en del af landet mod at beholde resten i fred. Med Sverige opgjordes delingen endelig ved traktaten af 7Z18de Okto- ber l751 og med Rusland ved traktaten af l4Z2den mai 1826– Før disse delinger kom istand var der endeløse forhandlinge1’ɔ idet snart ingen vidste, hvad der var norsk og hvad der var rus- sisk 1and. I den mellem Kristian II og styrfyrst Vasil1Zj IV Iuanou-ifs(Zh (l505–-33) i l516 afsluttede traktat heder det om grændserne, at man skulde rette sig efter gammel skik og brug- Disse svævende bestemmelser gjentoges i en i 1563 afslut- tet traktat mellem Fredrik II og Iv(m I V Vasilie“mitseh den skræk- keligcɔ, hvori det heder, at hvor st-orfyrstens land stødte til kong
