FORHANDLINGER MED RUSLAND IDET SEKSTENDE AARI–IUNDREDE. 695 Fredr-iks land ved Wahrhus og andre steder, skulde man paa begge sider iagttage grændserne efter det gamle, og den ene ikke fornærme den anden tillands eller tilvands paa flskefangst eller andet. Der gik imidlertid ikke mange aar, før der aabnedes under-handlinger om disse grændser, der ikke var sikkert angivne. Russerne udhalede imidlertid enhver afgjørelse, og Norge mistede efterhaanden hele Ko1ahalvøen. g I 1571 sendtes Elias Eisenberg til Moskva- for at klage over, at russerne bebyggede norsk landomraade. Storfyrsten Ivan IV den skrækkelige (1533–-84), der som ovenfor omtalt havde givet store landstrækninger til Petschenga kloster (se bind II, pag. 326), svarede, at han vilde give sine embedsmænd befaling til for eftertiden at forhindre dette. Desuagtet fortsattes indflytningerne, og der paabegyndtes opførelse af russiske kirker og klostre. I 1574 blev Georg Pocatell sendt for atter at fremfor-e de samme klager og med forslag om at sende kommissærer til at ordne grændserne. Han fik af storfyrsten forsikringer om godt venskab og naboskab og et forseglet brev til Fredrik II, hvilket imidlertid intet indeholdt af det, man havde indbildt gesandten. Aaret efter, da Elias Eisenberg paany indfandt sig hos storfyrsten, gjentog sig det samme. Fredrik II.s forhandlinger med Ivan Vasiliewitch førte saa- ledes til intet, og der hengik flere aar, inden nye forhandlinger blev optagne. Fra dansk-norsk side opbragtes alle fremmede skibe, som uden pas vilde handle paa det nordlige Rusland, og i 158l løb 5 danske skibe ind til Kola og Kolmogoro, hvor de plyndrede og borttog en del der liggende fartøie1–. Dette havde til felge, at Tsaren lod en russisk bojar nedsætte sig i Kola og anlagde en palissadeborg der. Denne palissaderede fæstningi Kola siges anlagt i 1582. Men baade bojaren i Kola og munkene i Petschenga betalte den norske krone skat. I 1580–aarene var nemlig den dansk-norske landsoverhøihed over Kola og Omegn anerkjendt af de russiske undersaatter, som her havde slaaet sig ned, og som for at bebo landet og benytte dets hjælpekilder betalte skat til den dansk-norske konge. Endnu i aaret 1ste mai l6ll-–1ste mai 16l2 betalte munkene og bor- gerne i Malmis (Kola) afgift af laksefiskeriet. Den dansk-norske konge havde saaledes landsoverhøihed ikke blot over hele Fin- marken, men tillige over den største del af det nuværende rus- siske Lappland. Efter E. J. Jessens beretning i «Det kongerige Norge» fra 1763 blev der l582, da Kolas bebyggelse var paabegyndt, sendt de- puterede til Malmis (Kola) for at protestere mod Malmis’s byg- ning. Det svar, de fik, var, at dette ikke skulde komme Norge til skade, men var ment ogsaa til dets bedste, og det sigtede
