- ELDSTI“2 GR1ENI)SER MOD RUSLAND. 693
uden at det siges, om toget’ skede landeveien eller sjøveien. Følgen var et norsk hevntog nogle aar senere: «Aar 14l9 kom nordmænd med en krigshær paa 5O0 mand paa busser og snek- ker og bekrigede det kareliske distrikt om Warsuga (paa nord- siden af det hvide hav) og flere sogne i Savolotsehie, bl. a. St. Nikolai, ved udløbet af Dvina, Kigøen og Kiarøen i Onegabugten o. fl. De afbrændte 3 kirker og nedhuggede kristne og munke, men savolotskerne hug 2 norske snekker i sønder, og de øvrige flygtede over havet (De russiske krøniker i oversættelse, Suomi for 1848). 1 l420 klages der fra landets nordlige egne over de herje- tog, som russer og hedninger længe havde foretaget mod dem, og over den skade, som til trods for stilstandstraktaterne til- føiedes dem. Folk i Nordland og Finmarken sendte i det aar to lendermænd med brev til Erik af Pommern, i hvilket de klager over den vaande, hvori de staar for russers og hedningers skyld, der længe havde gjort stor skade; de maatte selv ligge i orlog vinter og sommer. En del aar senere gjentager det samme sig: «1444 drog kareler med en krigshær mod nordmænd og bekrigede dem, og 1445 kom nordmænd med en hær til Dvina, herjede med ild og sværd Nenoksa i bugten udenfor Dvina, dræbte nogle og førte andre i fangenskab; men dvinaindbyggerne ilede efter dem, ned- hug deres «voivoder» Ivar og Peter og fangede 40 mand, som sendtes til Novgorod». Hermed endte disse streiftog eller røvertog, som havde varet i et par hundrede aar, og som især gik ud over Finmarken, men ogsaa over Tromsø amt. Efterat det novgorodske fyrstendømme i aaret 1478 under- lagdes storfyrsten i Moskva, og denne saaledes erhvervede sig ogsaa Novgorods fordringer i Lappmarken, indgik i aaret l516 styrfyrsten Vasilij IV Ivanowitsch paa en overenskomst med Kri- stian II af Danmark, ved hvilken msserne forpligtede sig til ikke at gjøre indfald i Norge eller trænge sig ind i norske fiskerier; samme aar udfærdigede denne storfyrste et beskyttelsesbrev for finnerne. “ Forhandlinger med Rusland i det sekstende aarhundrede I øde og tyndt bebyggede egne faar den, som tager landet i be- siddelse, en magt, som kan komme til at spille en større rolle end gammel ret. Ligesom anlægget af slottet Vardøhns allerede tidlig i det 14de aarhundrede eller før bevarede landet her som norsk, saa- ledes havde omvendt anlæg af russiske kirker og klostre paa det gamle norske omraade i tidernes løb den virkning, at Rusland
