NORDM1–END BOS.–’IiT‘l’ER SIG I FINMARKEN. 685 var lagt mere umiddelbart ind under den norske konges herre- dømme, end tilfældet var, da der kun krævedes skat af finnerne. I det tidligere afsnit om handelen (bind I, pag. 754–755) er det omtalt, hvorledes der i det 14de aarhundrede udkom flere retterbøder om handelen paa Finmarken, hvilken allerede var overdraget Bergens borgere. Ogsaa englændere indfandt sig i det l5de aarhundrede for at handle Henrik VI af Frankrig og England klagede saaledes i l428 til kong Erik over, at engelske kjobmandsfolk var dræbte og plyndrede iFinmarken, og forlangte sagen under-søgt og paadømt af vedkommende dommere. I 1432 afsluttede de en traktat om udjevning af tvistig- hederne og erstatning for forurettelser, forefaldne“ mellem begge kongers undersaatter. Det er ovenfor i afsnittet om handel (bind I, pag. 753 ff.) og i afsnittet om folkemængde (bind II, pag. 27) omtalt, hvor- ledes Finmarken hævede sig til en vis velstand og fik en for- holdsvis betydelig norsk befolkning, indtil kongebrevet af llte april 1562 om Bergens eneret til handel for aarhundreder satte denne landsdel tilbage. Denne tid før l562 er af efterslægten regnet for Finmarkens guldalder. Men man maa erindre, at forholdene var smaa. Paa grund af sine større fordringer var den norske befolkning mere afhængig af handelen end den finske, for hvem forsyning ved han(lelen spillede en mindre rolle. Tilbagegangen begyndte, da monopolhandelens bud gjennem- førtes med større strenghed, og den norske befolkning aftog, som før omtalt, fra 56l familier i 1567 til 29O i 1805. lEIdste grændser mod RuSIand. Det er tidligere (bind I, pag. 66) omtalt, at der i vore sagaer intet berettes om Norges grændser mod Rusland førend henimod midten af det 13de aar- hundrede. Norge og Rusland grændsede før den tid i virkelig- heden heller ikke til hinanden. R‘usland, eller det i det 9de aar- hundrede af nordboer oprettede rige, udvidede nemlig først temme- lig sent sit herredømme over landskaberne omkring det hvide hav. Saalænge Kijev var hovodresidensen, søgte dets fyrster heller at udstrække grændserne mod øst og syd. De havde allerede for længe siden naaet det sorte hav og foretog i det 1Ode aar- hundrede sjøtog til Konstantinopel, men rigets grændser mod nordøst naaede endnu ikke hinsides det høidedrag (Volok, egent- lig det sam me som vort «Valk»), der begrændsede Novgorod-distrik- tet. Alt hvad der laa hinsides dette høidedrag, kaldtes med et fælles11avn Saê1:olots(–hie (af 1S’a, ɔ: hinsides, og Volok3, og de folk,
