68–I FINMARKENS AMT. foranstaltning skulde sogne dertil. Denne kirke er opført mellem aarene 1238 og 1247. – Nordmænd boSætter Sig i Finmarken. Nordmændene søgte tidlig og sikkert i det niende aarhundrede nu og da op til Finmarkens kyster for at jage hvalros, «rosmaal», som i gammel tid holdt til under disse kyster. Enkelte stedsnavne, Rosmaalnik paa Loppe11 og Rosma-alen ved Hammerfest, minder endnu om hvalrossens tidligere forekomst. (). Nicolai-9sen ytrer, at den mening neppe er rigtig, at Fin- marken først saa langt ned i tiden som i det l4de aarhundrede er blevet koloniseret af nordmændene. Indvandringen er begyndt adskillig tidligere, og i den senere middelalder maa dette Norges gamle skatteland have havt en folkemængde, Som, ialfald for oernes vedkommende, i talrighed ikke har staaet tilbage for, men snarere over den nuværende De talrige hustomter. rydninger og baa(lstøer paa steder, som i lang tid har været og fremdeles er ul)eboede, er sikre vidnesbyrd herom. Røverske overfald af kareler og russere. som alt i det 13de aarhundrede begyndte sine her- jingstog, standser ikke indvandringen, om det end i nogen mon l1emmer den. “ Skjønt handelen med finnerne var et kongeligt monopol. er der vel ogsaa drevet nogen tuskhandel med finnerne. Fra midten af det 13de aarhundrede begynder der at blive tale om bumænd, som er den sædvanlige benævnelse paa de fast bosa-tte nordmænd i modsætning til de nomadiSerende finner. Allerede omkring l307 var Vargøhus eller Vardøhus fæst- ning anlagt. Det er sikkert, at erkebiskop –Yør“emd i l3307 reiste til Vardø for der at indvie en kirke, og slottet, der efter et brev af 134O skulde forbedres, var vistnok –opført i l3(l7, da kirken skulde indvieS. Bun1ænd nævnes allerede i Rimbegla, men de omtales ikke her som l)osiddende i selve Finmarken; det hede-r, at Malangen skiller mellem bumænd og finner. Derimod omtales bumænd som bosatte mellem 1inner i en retterbod af l313, og i en an- givelse af grændserne mellem Norges og Ruslands skattekræv- ningsdistrikter, hvilken sandsynligvis er samtidig med en freds- traktat af l326, paaberaabes der vidnesbyrd af «gamle bumænd». Disse gamle bumænd maa enten have været født-e i Finmarken eller været bosatte der i lang tid, det vil her sige fra anden halvdel af det l3de aarhundrede Fra midten af det 18de aarhundrede eller maaske tidligere tør efter dette regnes den første kolonisation af Finmarken ved nordmænd, og indvielsen af en kirke paa Vardøhus 1307 og an- lægget af en befæstning der ved denne tid viser, at Finmarken c
