686 F1NMAnKENs AMT. som boede der, savolot(–hskaja ts(rhud, en fællesbenævnelse for de flere tschudiske eller finniske folk, som opholdt sig her. Landet besøgtes kun af deres handelsmænd, hvilke enten drog til J ugrien eller Petschora-egnene, middelalderens store pelsværksfor- raadskammer, for at indkjøbe dette slags vare, eller til bjarmernes handelsplads ved Dvina for at kjøbslaa med bjarmerne og de han- delsreisende fra fremmede lande, som indfandt sig der. Men disse l1andelsreiser var vistnok temmelig hyppige, siden Novgorod selv var et af hovedmarkederne for pelsværk, der vistnok maa være blevet bragt derhen fra hine fjernere egne. Disse handelsreiser havde sikkerlig samme karakter som de, vore forfædre i samme hensigt foretog dels til Bjarmeland, dels til Finmarken og Karelen. Novgorod udvidede imidlertid efterhaanden sine besiddelser til det uhyre, af finniske folkeslag beboede Savolotschie, hvortil saavel Bjarmeland og de jugriske pelsværksegne mod nordøst, som Karelen, Finland og tildels Finmarken mod nord regnedes. Ligesom Norge betragtede Finmarken som sit skatteland, saaledes betragtede Novgorod Savolotschie som sit. Savolotschies distrikter dannede under navnet voloster et slags skattepligtige bilande til Novgorod, hvis indbyggere derfor maatte betale de russiske storfyrster en skat, kaldet den pet- schorske. Novgorod træder her omtrent i det samme forhold til de russiske storfyrster som Haalogaland til de norske konger. Maaske har Novgorod allerede meget tidlig regnet Savolotschie for et skatteland, ligesom Norge regnede Finmarken, uden egentlig at udøve noget direkte herredømme. Fra begge sider inddreves skatten mere med magt end med det gode. Ligesom nordmændeue efterhaanden begyndte at ned- sætte sig i Finmarken, og kongen søgte at udbrede kristendom- men blandt finnerne, saaledes skede lignende kolonisationsforseg fra russisk side i Savolotschie, ledsagede af bestræbelser for at omvende de hedenske beboere til kristendommen Disse bestræbelser spores maaske endnu tidligere fra russisk end fra norsk side, thi allerede i det 12te aarhundrede omtales russiske klostre ved Dviuafloden, og paa – samme tid boede rus- siske bojarer,–der havde Opsigt med Dvinagebetet, ved Matigory og Uchtostrov, medens det hele strøg fra Dvinas vestlige bie1v Je1nZa til sjøen skal have været beboet af russiske kolonister. De novgorodske voloster dannede, efterat disse egne var be- gyndte at koloniseres, tre distrikter, det egentlige saakaldte Savo- lotschie eller det nuværende guvernement Vologda i midten, de dvinske lande i østen, og det saakaldte Tør-, d. e. terfinnernes land, eller den store halvø vestenfor det hvide hav i vesten. Da Norges konge tilegnede sig som skatteland alt, hvad der beboedes af finner, følgelig ogsaa terfinnernes1and, havde russerne saaledes
