FlNNESKATTEN OG BJARMELANDSF1ERDERNE. 679 Tote eller Lavskjæg paa Haalogaland, og egtede hende. Om maaden, hvorpaa dette gik til, er der et før omtalt fabelagtigt sagn, som er laget senere om denne rænkefulde kvinde. Harald Graafeld reiste en sommer omkring 965 med sin hær nord til Bjarmeland og herjede der og havde en stor strid med bjarmerne paa bredden af Vir1a, det er Dvina; der vandt Harald seier og dræbte mange, herjede saa vide om i landet og fik overmaade meget gods. Mellem Ottars og Harald Graafelds tid har nordmændene opdaget den østlige side af det hvide hav, som viste sig at være en havbugt, hvad Ottar ikke sikkert vidste; navnet Bjarme1and udstraktes da ogsaa til den østlige side, saa at Bjarmeland blev det fjerneste land mod nordøst, og det ry for trolddom, som disse folk, særlig finnerne, havde fra gammel tid, udstraktes og- saa til bjarmerne; efterhaanden som finnerne blev bedre kjendte, flyttedes mere og mere troldskab over til bjarmerne, og alle even- tyr med trolde og jætter henlagdes til dem; hele farvandet her ved Nordishavet blev Trollebof*n, og særlig «det hvide hav» fik navnet Gandvik, som vistnok betyder det samme som TrolIebotn. Dette navn fæstede sig særlig ved grændsebugten mod vest; Kandalax, som er den svenske gjengivelse af kvænsk Kantalaks“i, er kun en halv oversættelse af Gandvik. Kanta er den kvænske udtale af Gand. Lahti med sideformen laksi betyder bugt, vik. Bugten hed paa kvænsk Kantalahti eller Kannanlaksi; paa russisk-finsk Kant-luCht, hvor luCht betyder det samme som lahti, bugt. Rus- serne kalder byen Kandalak.S7ja og bugten Kandalakskaja guba. Navnet Kandalax er fra det lOde aarhundrede, thi det nævnes af en hedensk skald Eiliv Gudrunssøn i Torsdrápa. Paa Olav den helliges tid var der mere fredelige forbindelser mellem nordlændingerne og bjarmerne. Snorre Sturlassøn beretter i sagaen om Olav den hellige om Thore Hunde tog til Bjarme- land aar 1026, sammen med Olavs hirdmænd Karle og Gunn- stein; det er tvilsomt om denne beretning er helt historisk, men den giver vistnok en korrekt skildring af reisens retning og han- delen. Thore Hund reiste ud fra Bjarkø nordligst i Haalogaland, de to hirdmænd fra Lange i Vesteraalen; efter aftale mødtes de i Sandvær udenfor Ringvatsø, som dengang regnedes til Fin- marken, og seilede sammen langs Finmarkens kyster til Gandvik og tvers over denne til Dvinas munding, derfra opad denne til markedspladsen, vistnok den samme, som russerne senere kaldte Cholmogóri, og som ligger længer oppe ved floden end Arkangel (der først blev anlagt i 1572). Der kjøbtes pelsvarer (bæver, sobel og «Wgraavare», o: ekornskind). Da markedet var forbi, sei- lede nordmændene ned ad Dvina tilhavs, men herjede da paa kysten. De trængte ind i en skog, hvor de vidste, at der var
