ii80 I–’INMARKENS AMT. en gravhaug og en helligdom for bjarmernes gud (Jö“mali), og denne blev plyndret, navnlig for guldsmykker. Navnet Jómali er karelisk; hos kvænerne i Finland heder endnu gud Júmala, medens finnerne udtaler ordet I bmel, Ottar havde efter dette ret i den mening, at finner og bjarmer talte omtrent samme sprog. Paa hjemveien blev nordmændene uenige om byttet Da de nem- lig havde seilet over Gandvik, lagde de en aften t-il ved nogle øer og biede paa «st-rømfaldet» (forandri.ngen af strømretningen ved tidevandet““, thi «der var en stor malstrøm». Denne malstrøm omtales ogsaa ved en senere bjarmelandsfærd, og Stedet kaldes Straumneskinn, eller i en optegnelse fra ca. l70O Østkinn (i mod- sætning til Nordkinn, nu Nordkyn).. Af russiske kilder vides, at denne malstrøm var ved forbjerget Sviatoinos (det hellige nes’v. Her krævede Thore Hund sin del af byttet, som han mente burde være større end fællernes, da han havde beskyttet dem (ved trolddomskunster). Det kom ikke til nogen endelig afgjørelse, og de to hirdmænd seilede videre fra ham. Men senere landede begge parter ved Geirs11(er (Gjæsvær udenfor Magerø), som kaldes -– det første bryggeleie paa veien fra Bjarmeland», og derfor synes at have været en bekjendt havn; her dræbte Thore Karle, og hans broder Gunustein undkom kun med nød og neppe, idet han benyttede sig af sit kjendskab til seiladsen mellem øerne i Vest- tinmarken, hvor hans “mindre skibe seilede bedre end ThOr(–s større Gunnstein naaede helt frem til Norges grændsor, gik iland ved Lenvik og undkom, idet nogle af l)efolkningen hjalp ham. Haarek af 7Zjofta har sandsynligvis allerede under Olav Tryg- vessøn havt finnefærden, thi det heder om ham i Olav den hel- liges saga, at han da &lO2O) var den mest anseede mand i hele Haalogaland; han havde længe havt finnefærden og kongens syssel i Finmarken stundom alene og st11ndom Sammen med andre Haareks drabsmand, Aa.C.“mund Gr(mkelssøn, fik (1030) finnefærden efter Haarek, men har neppe beholdt den længe, da Haareks søn. Einar FIuga, var i besiddelse af den under Harald Haardraade. I Harald Haardraades tid var kontr0llen med finnehandelen og finneskatten streng, og han søgte at bringe saa meget som muligt ud af den. Einar mødte paa en reise til Finmarken en islandsfarer, der af storme var fordreven derhen og havde maattet blive der om vinteren Einar beskyldte besætningen for at have drevet ulovlig handel med finnerne: da de benegtede det, fordrede han at ransage skibet, men da de ikke vilde tilstede det, gav han befaling til at angribe dem. Med fem langskibe angreb han deres skib fra begge sider, og det blev aldeles ryddet Da kongen fandt det ilde gjort af Einar at dræbe sagesløse folk, undskyldte Einar sig med det vanskelige i sin stilling og oplyste, at man virkelig fandt en mængde finnevarer i skibet.
