OTTARS F.1ERl). “ 673 deles mod nord (d. e. nordøst) saa langt, som han kunde seile i andre tre dage. «Her bøiede landet ret mod øst – eller havet gik ind i landet (ɔ: dannede en havbugt), han vidste ikke hvil- ket; det alene vidste han, at han her maatte bie paa vestlig eller nordvestlig vind for at seile videre.» 0ttar har efter dette passeret nordsiden af Magerø, og han er den første mand, om hvem det kan siges, at han har pas- seret Nordkap. Fra Magerøen af ophører øerne, og paa viderefarten afbrydes de høie kyster kun ved de “sydgaaende fjorde. Ottar seilede mod øst eller nordøst langs landet i 4 dage; saa maatte han bie paa rigtig nordenvind, thi «landet bøiede nu lige mod syd, eller en bugt gik ind i landetɔ. – Herved menes vistnok indseilingen til det hvide hav, om- trent ved Sviatoi Nos, «det hellige nes». Varigheden af reisen passer, naar han seilede noget over 15 mil om dagen. Da «nord- over» betyder «nordøst», saa betyder «sydover» «sydvest», som er kursen langs landet der. Kong Alfred fortsætter nemlig: «De1–efter seilede han lige mod syd langs land saa langt, som han kunde i 5 dage. Da laa der en stor aa op i landet, og de drog op i aaen, thi de turde ikke seile videre (forhi aaen) for ufred, da landet var be- bygget paa den anden (fjernere) side af aaen.» 0ttar har efter dette seilet langs den sydlige kyst af den lapplandske halvø. Sædvanlig angives, at Ottar i disse 5 dage har seilet tvers over det hvide hav til Dvinas munding og op i Dvina. Men dette er neppe rigtigt. Thi det heder: «Han havde ikke før truffet bebygget land, siden han fór fra sit eget land, men hele tiden havde han paa styrbord havt det øde land – undtagen forsaavidt der fandtes (omstreifende) fiskere og veide- mænd (fugle- og dyrjægere), og de var allesammen finner; men paa bagbord havde han kun havt det aabne hav. Bjarmerne havde bebygget sit land vel, men did vovede de ikke at komn1e: derimod var terfinnernes land ganske øde, undtagen hvor jægere og –fiskere havde tilhold. » Ottar har seilet rundt en stor, ubeboet halvø mod nord, øst og syd –- det vil sige mod nordøst, sydøst og sydvest –, han har hele tiden havt det «øde land» paa høire ha-and og det «aabne hav» paa venstre, han er kommet langs dette land til en stor elv, paa hvis fjernere bred han atter fandt beboet land, og denne store elv skiller mellem terfinner og bjarmer. Nu er terfinner de flnner, som holder til i Ter eller Tm:ja, Lappland. Finner har aldrig boet søndenfor det hvide hav indtil I)vina. Den store aa, som skiller terfinner fra bjarmer, kan der- for ikke være Dvina. Det var antagelig elven lVarsuga, der danner 43 – Finmarkens amt I1.
