674 FINMARKENS AMT. grændsen mellem den terske og kandalakske kyst; skibe der stikker 6 fod dybt, kan ved flod slippe op i elven. Bjarmerne er den folkestamme, som boede i sydvest for ter- finnerne, nemlig østkarelerne paa vestsiden af det hvide hav. Dette stemmer med senere historiske efterretninger: i det 15de og 16de aarhundrede naaede den kareliske beboelse til elven Warsuga, og det norske skattedistrikt standsede ved denne elv; i det 14de aarhundrede naaede den norske konges skattekrævere langs det hvide hav lige til elven Veleaga (Väli-joki, bielv til Umba). Kanske den kareliske bebyggelse i det 9de aarhundrede ikke er naaet saa langt østover, men er standset ved Kandalax, hvor den naturlige grændse er mellem Karelstranden og Lapp1and. Senere bjarmelandsreiser foregik til Dvinas munding, og saa har man indfortolket i Ottars beretning, at han seilede tvers over det hvide hav, men han har fulgt denne havbugts ubeboede kyster saa langt mod vest, til han traf bebyggelse af«bjarmer». ()ttar syntes, at finner og bjarmer talte næsten samme sprog, og det er sproglig rigtigt, da finsk og karelisk er nær beslægtede sprog. Østkare1erne (eller nu «nordkarelerne»), den østlige gren af samme stamme, som bebor det egentlige Finland, har fra uminde1ige tider boet paa vestsiden af det hvide hav, rimeligvis allerede dengang ogsaa ved sydkysterne indtil henimod Dvina; de har levet af agerbrug og kvægavl, tildels ogsaa af fiskeri og salttilvirkning, og de har i historisk tid altid været fastboende, - i modsætning til de nomadiske finner. Ottar har visselig meddelt sine opdagelser ogsaa til sine landsmænd i Nor-ge. Sikkert er det, at ved denne tid eller kort efter den norske konge tilegnede sig herredømme over alle finner lige til det hvide hav. Derved kom Norge mod nordøst at grændse til Bjarmeland, og derfor siges f. eks. i Historia Nor- vegiæ, at Haalogaland naaede til Bjarmeland. Grændsen var et nes, som kaldtes Vegest11fr, og som geografisk falder sammen med Veleag-i. Hvaljægerne, det vil maaske sige l1valrosfangerne, kom i 0ttars tid saa langt mod nordøst som til tre dages seilads fra Ottars boplads, og fra denne regner han seks dage til der, hvor landet vender mod øst, eller til egnen om Nordkap. Disse fan- gere skulde efter dette før Harald Haarfagres tid pleie at reise saa langt mod nordøst som til Loppen omtrent, eller til den vest- lige del af det nuværende Finmarkens amt. Den detaljerede opregning af, hvad finnerne betalte i skat, antyder, at Haalogalands høvdinger har opkrævet skat længe før Ottars tid. Skatten blev paa hans tid betalt med dyrehuder, fuglefjær, hvalben (vistnok hvalrosben, hvales báne) og skibstauge forfær- digede af hvalrossens og sælhundens hud. Denne skat synes at
