fi72 FINMAllKENS AM’l’. Derefter ligger paa den anden side af fjeldstrækningen Sofa- land (Sveóland, sviarnes land) langsme(l hint lands (Norges) syd- lige del, og langsmed dets nordlige del Kvænland. Stundom herjer kvænerne over fjeldet paa nordmændene og stundom nord- mændene paa dem. Hinsides fjeldet er der mange ferskvande, til hvilke kvænerne bærer sine baade, der er meget smaa og lette, over land, og herjer derfra paa nordmændene. Ottar sagde, at det fylke, hvori han boede, hed Haalogaland og at ingen boede nordenfor.» Det kan sees af Ottars beretning, at han har reist langs hele kysten af Finmarkens amt, videre langs den murmanske kyst og ind langs vestsiden af det hvide hav, saaledes som nærmere dis- kutteret af professor G. Storm. Kong Alfreds beskrivelse viser, at 0ttar har tænkt sig, at den halvø, som udgjør Norge og Sverige, har længderetning i syd og nord istedetfor isydvest-–-nordøst Den retning, so111 er mod nordøst, bliver derfor hos ham mod nord, nord bliver mod nordvest o: S. v., hvilket man maa erindre, naar man læser beretningen. Ottar fortalte, som det sees, til kong Alfred, at han boede nordligst af alle nordmænd ved Vesten-havet iHaalogaland, og at han var en af høvdingerne, til hvem finnerne betalte skat: ingen boede nordenfor ham, thi nordenfor ham var der bare ødemarker, hvor kun finnerne streifede om for at jage dyr om vinteren eller for at fiske ved sjøen om sommeren. Dengang var der neppe fastboende sjøfinner, som i den senere tid. Mod- sætningen mellem det beboede land og ødemarken gaar gjennem hele reiseskildringen. Det af nordmænd beboede land strakte sig i det 9de aar- hundrede, som oldtidslevninger viser, til Malangen og paa øerne til og med S()njen, der hvor indtil i nyere tid grændsen har gaaet mellem Senjen og Tromsø fogderi, mellem Trondenes og Tromsø præstegjeld. StrakS søndenfor Ma1angen i det lange sund mellem Senjen og fastla11det (Lenviks sogn) er paa begge sider gaarde; paa en af disse har vistnok Ottar boet; han siger, at hans gaard kunde fede 2O kjør, 20 faar og 20 svin. Man pleier at kalde 0ttar he1gelænding, og Haalogaland svarer sproglig til det nyere Helge- land Men medens Helgeland strækker sig til Kunna (67C), naaede det gamle Haalogaland til over 69V2Ô. Ottar foretog sin reise for at se, om der kun var ubeboede erkener nordenfor, og for at opsøge nye fangstpladse for hval- rossen. Han reiste, som han siger, «nordover» – det vil sige mod nordøst –-, han havde det øde land paa sty1–bord og det aabne hav paa bagbord i tre dage; da var han kommen saa langt 11Ol’(l, som hvaljægerne pleier. Derpaa seilede han g frem-
