ö(i8 FINMARKENS AM’I’. men om de til kjøring dresserede rensdyr. For finnerne, som har en tilbøielighed til at benytte særskilte ord, hvor vi bruger al- mindelige ved tilsætning nøiere betegnede ord, var det naturligst at betegne det vilde rensdyr (go(I(le) og det tamme fboa(–o) med særskilte navne. “ De mange rensdyrnavne, som adskiller de to kjøn efter de forskjellige alderstrin, og som er de samme i alle distrikter, forudsætter, at nomadelive“t med ren er af høi ælde. Derimod er det muligt, at finnerne har lært at melke sine rensdyr af de nordiske folk, deres betegnelse for melk (mielke) og for ost (“vuossfa) er ialfald laant af de nordiske sprog. Desuden er der endnu mange rensdyrfinner, som holder rensdyr uden at melke dem, og det samme er tilfældet hos de nordasiatiske folkeslag At drive rensdyrhjorderne sammen for at melke dem, er forbundet med adskillig møie, og da finnerne tidligere anvendte sin tid fordelagtigere ved at jage og fiske, saa undlod de maaske af denne grund at drive dyrene sammen for at 1nelke. Desuden maa det erindres, at naar simlerne ikke melkes og kan græsse i ro, saa bliver de federe og kalvene større. Skjønt finnerne efter at være stødt sammen med de nor- diske folk har lært meget af disse og optaget mange ord af deres sprog, saa er de vistnok de ældste beboere af de strækninger, som vore fædre kaldte Finm-ǫrk, ialfald gjælder dette indlandet og fjeI(let. W Hvem der først har drevet jagt og fiskeri paa kysterne af Finmarkens a“mt, nordmænd eller finner, kan vel ikke sikkert af- gjøres, men der er flere sproglige grunde, som taler for, at uord- mændene først har sat navne paa øer og steder ved havet. og at finnerne har laant disse navne fra dem, ligesom de har laant navnene paa sjøfiskene og benævnelser paa det, som hører til baade og seilads. Om stedsnavnene indeholder Qvigsla(ls arbeide om fiunernos laanord oplysninger. Det heder: Bredderne af Varangerfjorden, Tanafjorden, l‘aksefjorden, Porsangerfjo1–den og Altenfjorden har alle egte finske stedsnavne, medens alle de stedsnavne, som finnerne bruger ude ved havet, er af norsk oprindels(–, naar de store øer undtages En del saadanne norske stedsbenævnelser, der er optaget af finnerne og forfinsket, er tidligere nævnte (bind 1I, pag. 415). I og for sig skulde der intet paafaldende være deri, at nord- mændene havde befaret og sat navne paa øerne i Finmarken før 1innerne, hvis ikke Oftar i den nedenfor anførte beretning fra det 9de aarhundrede omtaler, at landet paa hans tid i det niende aarhundrede her i Finmarken var ganske øde, naar undtages, at finnerne stykkevis holdt til for at jage om vinteren og flske om
