LAANORDENE. 667 regnes helt fra den ældre jerna1der, men det er dog neppe nødvendigt at føre laanordenes sprogform helt tilbage til ru- nernes tid. Man kan neppe føre disse laanord længer tilbage end til vikingetiden. Det er tidligere (bind II, pag. 415) anført en hel del finske laanord, og det er omtalt, at stedsnavnene paa øerne i Finmarken er laante af finnerne fra nordmændene, ligesaa de fleste navne paa fiske og andre dyr i havet, men ikke navnene paa fiskene i elvene. Ligesaa er laant navne paa sjøfugle og paa det, som vedkommer baade og seiIads, og endelig alle navnene paa de al- mindelige husdyr, undtagen hunden. Videre er laant navnene paa metallerne. Det, som skulde s1uttes af dette, maatte da være, at finnerne, da de stødte sammen med nordmændene, ikke kjendte havets dyr, ikke forstod sig paa seilads og ikke kjendte andre af de al- mindelige husdyr end hunden og renen, der dog ikke kan kaldes husdyr i almindelig forstand. Den halvtæmmede ren med dens store mangfoldighed af finske navne (se bind 1I, Pag 92) synes efter rigdommen paa navne at dømme at være urgammel hos finnerne Desuden skulde man af stedsnavnene paa øerne slutte, at nordmændene var kommet tidligere til disse end finnerne. Finnerne fremstilles i de ældre Skildringer som et jægerfolk, hvad de jo ogsaa delvis var; deres vaaben var buer og pile, og de klædte sig i dyreskind o. s. v. Men høist sandsynlig er ren- av-len urgammel hos dem; thi vistnok omtaler de ældre forfattere, der ved lidt om finnerne, dem som et jagtfolk, men at den halv- tæmmede ren var gjenstand for eiendom, har de ældre forfattere maaske ikke opfattet Paulu-S Diakonus (ca. 730–800) omtaler, at det «hos dem findes et dyr, der ligner hjort», og han har seet en kjortel af dette dyrs skind; haarene sad paa og kjortelen rak til knæerne. Naar der heder, at der hos dem er et dyr, som ligner en hjort, saa er vel her antydet noget andet, end at de drev jagt paa dette dyr; thi hvorfor skulde ellers renen nævnes alene. Den ældste norske beretter i det niende aarhundrede, 0ttar, fortæller, at renen var gjenstand for eiendom, og at finnerne havde lokkeren, som var dyre. Friis antager, at finnerne først af de nordiske folk har lært at tæmme ren og at leve som nomader af dem. Han slutter dette deraf, at finnerne intet andet ord har for «tam» og «tæmme» end det norske laanord dames og dabmat. (2vigstad bemærker hertil, at rensdyret er ikke tamt som et almindeligt husdyr, og ordene dames og dabmat bruges ikke om rensdyr i almindelighed,
