FINNERNE I GAMLE HISTORlSKl‘2 SAGN. 663 paa det ene skib, for Vigards skib var ryddet. De gik frem i stavnen og hoppede over paa Bjørns og Salgards skib og kom frem til seilet Der kom Bjørn og Salgard imod dem, og der blev en haard kamp. Tilslut var alle, som kunde staa, saarede. Bjørn gik mod Hauk, og nu kjæmpede de fire. Endelig faldt Bjørn, og Vigard søgte mod“ Salgard; men bedst det var, kom der en pil fra dragen og traf Vigardi brystet, saa han faldt død om. Hauk mindedes da stenene og kastede dem overbord. De faldt ned ved dragen, og da slog en lue op mellem stavnene. Hauk dræbte Salgard, men han mistede sit ene øie. Han tog sine vaaben og klæder og gik i en baad og standsede ikke, før han kom tilbage til Heid. Hun sagde, at det var bra, han var kom- met tilbage; saa 1ægede hun ham og førte ham til et sted, hvor der laa kjøbmænd; der fik hun ham ombord paa et skib, som skulde sydover, og vendte saa selv tilbage. Han gjorde ingen stands, før han kom til kong Harald. hvem han fortalte alt. Kongen sagde, at det var bra, han var kommet tilbage. Men om Lytir er at fortælle, at han ogsaa kom tilbage, og da han traf kong Erik, sagde han, at han aldrig mere kunde være ham til hjælp paa grund af den skade, som han havde faaet af det fæle troldet i Norge.;1 Denne fortælling hører ikke til samme art som de ovenfor meddelte beretninger, der knytter sig til Halvdan Svarte, Harald Haarfagre og dronning Gunhild. Den er ikke som disse et .S’(I(j)), har ikke dannet sig paa folkemunde mand og mand imellem, har ikke troskyldig og af sig selv fæstet sig til det berømte historiske navn. Hele fortællingen om Heid er uden tvil skabt af en be- stemt forfatter i fornaldarsagaernes stil og smag og med benyt- telse af en række motiver fra disse og fra andre sagaer. Hele beretningen er et-sent literært produkt, kittet sammen af en række kjendte, løse motiver fra den ældre literatur. En paavisning heraf i det enkelte har liden interesse. Her skal der- for alene peges paa nogle faa træk. Heiðr er et fast navn i den gamle literatur paa volver og tro1dkvinder. Det forekommer allerede i to eddakvad, i Vǫl-usp(2 om en volve, i Hyn(lluljöð som navn paa en gyger. Dernæst findes Heid som navn paa volver og seidkoner i flere fornaldar- sagaen i ǫrvarodds saga fra slutningen af i3de aarhundrede, i Fr-iðþjöjs saga fra omkring 1300, i Hr-óU’s saga kraka fra kort efter 1400. Endelig møder vi det ogsaa i den historiske saga om Islands bebyggelse, Landná-mabók, fra første halvdel af det 13de aarhundrede. De to begreber, volve eller troldkone og gyger, gaar ofte over i hinanden, og da fortællingen utvilsomt er skabt som en bevidst parallel til sagnene om Haralds opfostring hos jotnen
