li60 FINMARKI–2NS AMT. han fik se bort i lien paa den anden side. Der var vakkert og græsrigt. Men i det samme han saa did, var det, som der kom en hvirvelvind og snudde jorden, saa der aldrig mere kom op græs. Det sted heder nu Brenna. Saa stenede de Stigande –og kastede ham ihjel og lagde ham ned i en røs. Sagaen om Gisle Surssøn fra omkring aar 1200 ved ogsaa at fortælle en saadan hændelse Her er det en troldmand, som heder ’1’horgrim Nev, som bliver grebet og ført ud paa et nes med en kalvebelg over hovedet. Der stenes han ihjel og dysses ned ved siden af sin søster, som før var dræbt. Ligesaa forekommer motivet i de sagn- og romanagtige forn- aldarsagaer; saaledes i sagaen om Torstein Vikingssøn, som skri- ver sig fra tiden kort efter aar 1300. Her fortælles om en troldkone Dis, som har kastet sygdom paa Torsteins fader, Viking, at hun tilslut bliver fundet af Viking og hans foster- broder Halvdan; «de tog hende, drog en helg over hovedet paa hende og stenede hende ihjel». Ogsaa med hensyn til to andre smaatræk i Gunhild-sagnet kan der paavises indflydelse fra ældre tradition og fra forbilleder. Naar Gunhild advarer kong Eriks mænd for flnnerne, skjuler dem i gammen og paa finnernes spørgsmaal siger, at der ingen er kommen did, har vi heri en speciel anvendelse af et almin- deligt motiv i eventyr, fo1keviser og fornaldarsagaer: det be- kjendte motiv om risedatteren eller risekonen (stundom ogsaa en bergtagen jomfru), som hjælper sin ankomne broder eller elsker-, gjemmer ham for risen og benegter, at der er kommen nogen; i eventyrene er denne episode oftest forbnndet med trækket om, at risen «lugter kristenmands 1ugt». Dette fortællingsmotiv er saa overordentlig hyppigt og indpasset i saa mange kombina- tioner, at det neppe er muligt at konstatere, fra hvilken episk udformning Gunhild-sagnet har laant det. Det andet træk er beretningen om, hvorledes Gunhild for- visser sig om de to flnners dybe søvn; hun vækker dem tre gange, anden gang lykkes det kun med møie at faa dem vaagne, tredje gang slet ikke. “ Dette drag staar øiensynlig i forbindelse med fortællingen om Thorstein Ketillssøn Og den sovende ransmand, jarlesønnen Jǫkull i Vatsdæla saga: Da Jǫkull en kveld kommer hjem til sin skaale, hvor han lever ganske alene, faar han mistanke om, at der er uvedkommende gjæster tilstede, men kan ingen finde. Saa lægger han sig og falder i søvn. ’I’liorstein støier for at prøve, hvor fast han sov. Manden vaagner og snur sig paa siden. Om en stund prøver Tho1–Stein paany, og manden vaagner igjen, men ikke helt. Tredje gang gaar Thorstein frem og slaar
