658 FINMARKENS AM’I’. som er troldkyndige, gaar paa jagt og vil beholde hende hos sig. og derfor vogter hende, saa minder dette dels om Valdreseven- tyret, hvor der istedetfor finnerne optræder riddere i bjørneham, som om dagen er paa jagt, og hvoraf den yngste bliver helt- indens kjæreste Men det minder ogsaa om de to Snofri-eventyr fra ’l’elemarken. I det ene, hvor der er tre riddere, som eier stuen. bliver de saa fortry]let af hendes skjønhed, at de siger: «l)u slipper ikke herfra, saa længe vi lever, og du selv har liv; vi vil have dig hos os.» Og i det andet eventyr fra Telemarken er det to mænd, som endelig vil beholde hende hos sig, fordi hun er saa overvættes vakker-. Ligeledes fremtræder trækket om finnernes jalousi ligeoverfor Gunhild i adskillige versioner af eventyret. Saaledes f. eks.i et rumænsk eventyr, hvor he]tinden kommer til 12 røvere, som alle paa Stedet forelsker sig i hende; for ikke at komme i strid tager de hende derfor til søster. Samme træk forekommer i et siciliansk eventyr hos GonZenba(–h. foruden i flere andre ver- sioner. At eierne af stuen om dagen ikke er hjemme, men færdes ude i skogen, forekommer i saa godt som alle versioner af even- tyret, i adskillige er de ude paa jagt, særlig i de nordiske. Saa- ledes i flere af de islandske eventyr, der svarer til Snofri-eventyret I nogle af disse er det to dverge, som optræder istedetfor Gun- hild-sagnets to finner, ligesom det i tyske versioner er 7 dverge; men tiltrods for, at de fremstilles som dverge, heder det dog, at de om dagen er ude paa jagt. Ifølge andre islandske formninger er stuens eiere ligefrem to ji)mer, som er helt væk i heltinden. I de islandske versioner bærer heltinden oftest et navn, som er sammensat med fin, «finna», det vil sige en finnekvinde: Valfl)ma, ’V“fð:flllll(l, Virjinna. I andre formninger fra Island minder det andet led i heltin(lens navn om det norske eventyrs Snofri- navn: Vilfriður. Den stærke og flersidige lighed mellem sagnet om Gunhil(l og disse islandske versioner af Snofri-eventyret tør dog maaske skrive sig derfra, at Gunhild-sagnet, skjønt det er yngre end eventyret, senere atter paa sin side har paavirket de islandske formninger af denne eventyrcyklus; paa det sagalæsende Island er en saadan gjensidig paavirkning let forklarlig. I ethvert fald synes dette at være tilfældet med én af overensstemmelserne: at de to finner eller dverge lider døden for heltindens skyld, ligesom i Gunhild-sagnet Dette drag gjenfindes ikke i nogen anden formning af Snofri-eventyret Det er dog kun Gunhild-sagnets ho(:edmotiCv. som har sit- udspring fra eventyret Drabet af de to finner eller rettere
