648 FmMAH1(ENs Amt tiden til at undersøge kongens værelse og fandt kisten og liget. Saa satte hun sine piger til at hede bagerovnen for at brænde den døde. Men før liget bliver skjøvet ind i ovnen, drager en af pigerne ringen af lillefingeren paa det, og i samme øieblik vaagner hun tillive. A Det samme emne er udformet i en række sieilianske even- tyr hos GonZenbaCh og Pitré. I Laura GonZenbachs samling findes saaledes flere eventyr, som hører til den cyklus, hvormed vi her sysselsætter os, deri- blandt yMaria, den onde stedmoder og de syv røvere». Her er det ogsaa en stedmoder, som er skinsyg paa manddatteren. Sted- moderen faar sin mand til at føre datteren bort. Han lader et brød rulle ned over en skrænt, og medens Maria søger efter det, forlader han hende. Hun vandrer da afsted og kommer til en hytte med et dækket bord og med 7 senge, som tilhørte 7 røvere. Maria gjemte sig bag et bagstetraug. Om morgenen skulde den yngste broder blive igjen og koge maden, og medens han var ude og gjorde indkjøb, gjorde Maria hele huset istand. satte kjedelen paa ilden og gjemte sig igjen. Røverne blev forundret. Næste dag skulde den anden broder være hjemme; han lod, som om han gik, men vendte straks tilbage og overraskede Maria. Saa skulde hun blive der og stelle huset for dem. En dag kom der en fattigkone; til hende fortalte Maria om sin onde stedmoder, og fattigkonen fortalte igjen stedmoderen, at Maria levede. Sted- moderen gav da fattigkonen en ring, som var en tryllering, og tiggerkjærringen gik paany til Maria og bad om en almisse; da hun fik denne, sagde hun, at hun vilde give Maria en vakker ring, fordi hun var saa snil. Saa faldt Maria om som død, og røverne gjorde en gild kiste til hende og lagde guld og smykker ved siden af hende. Derpaa kjørte de kisten afsted i en vogn forspændt med okser. De kjørte til kongens stald, men da de drev okserne derind, blev hestene urolige, og saaledes fik kongen høre om den underlige vogn med kisten. Kongen lod kisten bringe op paa sit værelse og aabne. Da han saa den vakre døde, kunde han ikke skille sig ved hende. Han sendte alle ud af værelset og laaste døren. Ved spisetid sendte moderen bud efter ham; men han svarte ikke engang. Den gamle dronning gik da selv op og bankede paa døren, men uden nytte. Saa kikkede hun gjennem nøglehullet og saa, at sønnen knælede ved et lig, og da lod hun døren bryde op. Da hun lik se den vakre pige, blev hun rørt og tog hendes haand, og fik derved øie paa ringen; den syntes hun det var synd at lade begrave med hende og drog den af. Da blev Maria igjen levende og saa blev der bryllup. Et andet siciliansk eventyr, «Krystalkisten», meddelt af Pit-ré, lader pigen blive optaget i huset hos nogle feer. Stedmoderen
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/657
Utseende