F1NNEBNE I GAM1.E H1sToms1(E sAGN. 647 glaskiste, som de satte ud paa en bergknaus, og en af dem stod altid vagt ved kisten. Saa kommer en kongssøn did; men dver- gene vil ikke sælge SneeWittchen for alt guld i verden. Men han kan ikke leve uden at se Sneewittcl1en, og tilslut faar han hende og lader hende føre afsted. Men veien var daarlig, de stumpede, og med ét sprat det forgiftede æblestykke ud af halsen paa hende. og hun blev levende. Saa blev der bryllup, og da stedmode1–en kom til bryllupet, maatte hun tage rødglødende jernsko paa og danse med, til hun faldt død om. I sine anmærkninger til dette eventyr fortæller brødrene G–rimm, at det hører til de bekjendteste og mest udbredte eventyr i Tyskland, særlig i Hessen; men selv i de egne, hvor det høi- tyske sprog afgjort hersker, bibeholdes dog altid navnet paa heltinden i den plattyske form «Sneewittchen», ikke i den høi- tyske « Sch neeweisZchen » . I en af de versioner, som anføres i Gr‘imms anmærkninger, heder det, at de syv dverge gjorde en sølvkiste, som de lagde Sneevvittchen i, og satte den paa et træ foran hulen. Engang kommer en kongssøn forbi og heder dvergene om kisten. Hjemme lægger han liget paa en seng og lader det pynte, som om det var levende. Han elsker det over alle grændser. En tjener maa bestandig opvarte det; han bliver engang vred herover: «Her skal man opvarte denne døde jenten, som om hun levede.» siger hun, og giver liget et slag i ryggen. Dermed farer æblebeten ud af munden paa hende, og Sneewittchen bliver igjen levende. Grimm har bemærket ligheden med fortællingen om Harald og Snefrid. I et albanesisk eventyr, meddelt af Hahn (Griechische und al- banesische märchen), finder heltinden ly i et hjem hos firti drager, som gjeutagne gange briuger hende tillive igjen efter stedmode- rene mordforsøg, men da hun saa dør paa grund af en fortryllet ring, kan de ikke vække hende og lægger hende i en kiste over- saaet med perler. Kisten bæres hen i en have, hvor den hænges op i et stort træ i fire sølvkjæder. Kongen finder kisten og lader den bringe til sit værelse. Da han var blevet alene, aabnede han den. Og fra den dag blev han saa tungsindig, at han hverken aad eller drak: al mad, som blev bragt ind til ham, blev igjen baaret ud, og hans moder fik ingen rede paa ham. Han bare svarede: cDer feiler mig ingenting, lad mig i fred.» Tilslut henvendte moderen sig til en af rigets stormænd, som sønnen holdt meget af og sagde: «Nu er det næsten et aar, som min søn ikke har været ud af sit kammer. Kjære, gaa nu og prøv, om du kan faa ham med udl» Stormanden gik til kongen og epurgte, hvad det var, som tyngede paa hans hjerte. Tilslut fulgte kongen med ud en liden stund. Dronningen benyttede
